Vesthimmerland med i Regionens budget

Af: Mogens Ove Madsen, Regionsrådsmedlem (A), Fmd Udvalget for Akut og Praksis, Fladhøjvej 14, Aars

Der er netop indgået forlig om Regionens budget. Og det er værd af bemærke, at vi hermed styrker sundhedsindsatsen i Vesthimmerland Kommune.

For det første tilføres der flere penge til Farsø Sygehus. Regionen har vedtaget en profilplan for Farsø Sygehus, som er med til at sikre sygehusets fremtid. I første omgang er det Diagnostiske Center som får tilført flere penge.

For det andet styrkes det akutte beredskab. Vi anbringer en døgnbemandet akutbil i den sydvestlige del af kommunen, således at vi kan få bragt responstiden ned. En akutbils personale har den samme uddannelse som redderne i en ambulance. Forskellen er, at en akutbil typisk bliver i området hele døgnet.

For det tredje tilføres hospitalssektoren et beløb til forbedring af arbejdsvilkårene. Der er tale om et samlet beløb på 24 mill. kr. Det vil komme alle hospitaler til gode og er bestemt tiltrængt.

Vi får et budget, der peger i den rigtige retning – også for os i Vesthimmerland

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: