VESTERBØLLE: Uanset om man er født i forrige århundrede eller dette århundrede, så var det en nostalgisk tidsrejse man kom på i weekenden, da man trådte ind i den lille landsby Vesterbølle.
For 18. gang
Det var attende gang, at godt og vel samtlige beboere i den lille landsby og frivillige udefra var trukket i datidens dragter og spillede deres roller som håndværker, høstarbejder, kusk eller skolelærer. Dermed blev man sendt flere generationer tilbage i tiden – og vel at mærke i den perfekte kulisse.
Kulissen for den ”Levende Landsby” var som udgangspunkt ”hovedgaden” Tolshøj i Vesterbølle. For det første blev samtlige huse præsenteret med et historisk skilt, der fortalte om hvem der havde boet der gennem tiderne.
Desuden var der udstilling af gamle effekter og demonstrationer af det gamle håndværk i smedjen, tærskning og meget mere.
I Den Levende Landsbys lade på Tolshøj 13 var der fokus på de gamle håndværk, såsom skomagerfaget. På 1. salen fandt man endnu flere håndværk. 1. salen bød også på gamle skolebilleder og konfirmationsbilleder fra Vesterbølle. De blev studeret nøje af dem som har relation til byen.
Fremvisning af renoveringen af Hougaarden
Det som Levende Landsby i år især havde set frem til, var at vise gæsterne hvor langt de er kommet med renoveringen af stuehuset på Hougaarden.
I 2021 købte foreningen Levende Landsby i Vesterbølle den historiske og bevaringsværdige Hougaarden for en krone mod at sætte stuehuset i stand. Herefter gik arbejdet i gang med at søge fonde, for der er tale om en gennemgribende renovering af stuehuset med respekt for det oprindelige byggestil.
For et år siden var pengene i hus til nyt tag og nye skorstene. Herefter fulgte nye vinduer og døre, nye lofter samt ny el- og varmeinstallation. Det er her projektet er nået til nu. Det kunne man ved selvsyn se i forbindelse med weekendens arrangement, hvor man kunne kigge indenfor, og hvor udstillere sågar havde indtaget stuerne.
Det der nu står for tur er nye vægge, gulve og maling inden huset indrettes som for 100 år siden – helt præcist anno 1925.
Hougaarden skal gerne stå klar til sommeren 2024 som besøgscenter til at formidle den gamle landbokultur. Her vil man blandt andet kunne høre mere om landsbyens historie, Hougaardens betydning for lokalområdet, Vesterbølle kirke – der også kaldes Himmerlands Domkirke – samt om de smukke vandrestier og de velbevarede diger der findes i naturen omkring Vesterbølle.
Borgmester bød velkommen
Både lørdag og søndag dukkede borgmester Per Bach Laursen op for at deltage i høstarbejdet.
Per Bach Laursen havde fornøjelsen af at byde velkommen. Dette var hvad han bl.a. sagde lørdag:
-Prøv at se her. Når man har fornøjelsen af at komme herud en gang om året og blive iklædt en rød hat, så skal det være fordi man kan li’ det !. Og det kan jeg !. Tusind tak for invitationen igen i år om at komme til Vesterbølle og medvirke ved Levende Landsby. Allerførst vil jeg gerne rette takken mod alle de frivillige, som år efter år, beskæftiger sig med at holde kulturarven i hævd. Som noget af det vigtigste i et land som Danmark er vi stolte af det vi kommer af. At vi her i dag og i morgen prøver at vise lidt af den kultur vi kommer af for 250 år tilbage i tiden eller mere. Vi er i en landsby, som for en stor dels vedkommende er fredet, men hvor man har de mest fantastiske rammer til at afholde en dag som den her. Men det er jo ikke bare de her to dage, at der er aktivitet her i Vesterbølle. Der bliver gjort en stor indsats. Jeg synes I skal gå ind og se stuehuset på Hougaarden som har været igennem en større renovering efter alle de forskrifter der er for bevaringsværdige bygninger.
Høstspil
Efter velkomsten blev det traditionsrige høstspil gennemført. Redskaberne blev efterset på Hougaardens gårdsplads, og det var hårde ord der kom igen når ladefogeden kritiserede redskabernes beskaffenhed. Desuden var der alverdens undskyldninger for ikke at deltage i høstarbejdet.
For attende gang skulle barselskvinden, gift med den fordrukne bonde, føde. Hun blev i hast midt under høsten bragt til Hougaarden
Da høstfolket var vel tilbage på Hougaarden med den fordrukne bonde, der skulle på træhesten, stod hun med barnet i favnen. Bonden blev hurtigt hjulpet ned af træhesten igen og blev præsenteret for sit 18. barn, sønnen Theodor.
Efter høstspillet fortsatte livet i byen og lyden af hestehove, som vidnede om en anden tid.
