VESTER HORNUM: Sidste lørdag var der officiel åbning og reception i Kyokushinkai Himmerland, den nye karateskole, der har fået til huse i Vester Hornum.
Der var et stort fremmøde til begivenheden. Borgmester Knud Kristensen, Vesthimmerlandske byrådsmedlemmer, Landsrepræsentanten fra Dansk Karate Union Jan Bülow, Formanden for Dansk Karate Union Klaus Falk, Sparekassen Farsø og Spar Nord var blandt gæsterne, der også omfattede familie, venner og bekendte.
Formanden for Dansk Karate Union, Klaus Falk, startede med at holde en tale, hvor han fortalte hvor glad han er for at der er kommet en Kyokushinkai Karateskole til Himmerland. Desuden er han meget glad for at Kyokushinkai Himmerland er blevet en del af den store Kyokushinkai familie, som på verdensplan strækker sig over 135 lande. Og at det så endda er den første Kyokushinkai Karateskole i Nord- og Midtjylland, der er en del af Dansk Karate union, og at den så bliver placeret i Vester Hornum i Himmerland, det forpligter jo, meddelte han til borgmester Knud Kristensen.
Landsrepræsentant Jan Bülow fortalte i sin tale, at han kort tid efter de første samtaler med Kim Trier Larsen, fandt ud af at der her gemte sig en meget stor ildsjæl som for alvor brænder for Karate og sine elever. Kim Trier Larsen vil virkelig prøve at gøre en forskel og vi ser meget frem til det fremtidige samarbejde. Han afsluttede sin tale med at sige, at han var sikker på at der en gang med tiden også ville blive kåret en Danmarksmester i Kyokushinkai i Kyokushinkai Himmerland.
Borgmester Knud Kristensen sagde at han glæder sig meget til at følge med i Kyokushinkai Himmerland’s udvikling og forhåbentlige store fremgang. Han er meget glad for den ”ekstra opdragelse” som Kyokushinkai Himmerland kan give deres elever i form af at lære dem om den ære, ydmyghed og livsstil som Karate kan give hvis man går helhjertet ind i det, og især lagde han vægt på følgende 7 ting: 1. Vi vil træne vor krop og sjæl til urokkelig styrke. 2. Vi vil stræbe efter kampkunstens sande vej, så vore sanser er rede, når tiden kommer. 3. Vi vil med ærlig kraft bekæmpe vor egoisme. 4. Vi vil altid følge etiketten og udvise høflighed, respektere andre og afstå fra vold. 5. Vi vil følge vor tro og forblive ydmyge. 6. Vi vil søge visdom og styrke uden at begære andet. 7. Vi vil, hele vort liv, igennem karate-do, søge at opfylde den sande mening af Kyokushin-vejen.
Borgmester Knud Kristensen er glad for at der er ildsjæle som Kim Trier Larsen, der ville lægge så meget tid og kræfter i dette store projekt og så endda i et mindre lokalsamfund.
Borgmesteren er meget glad for det næste skridt som Kim og hans kone vil tage i forbindelse med deres karateskole. Lene Trier Larsen vil i det nye år, åbnedørene til en form for ungdomsklub hvor de unge mennesker kan komme og hygge sig sammen, og udvide deres sociale netværk, det er den slags initiativer der skal værdsættes. Borgmester Knud Kristensen ønsker Kyokushinkai Himmerland alt held og lykke i fremtiden og vil glæde sig til følge både Karateskolen og Ungdomsklub delen under Kyokushinkai Himmerland i fremtiden.
Der var overrækkelse af gavecheck fra Sparekassen Farsø og Spar Nord og en masse blomster fra alle fremmødte.
Efter talerne og gaveoverrækkelserne blev Kyokushinkai Himmerland officielt åbnet. Dette sker normalvis ved at der bliver klippet et bånd over, men da det jo er en Karateskole åbnede Landsrepræsentant Jan Bülow Karateskolen ved at slå hånden gennem en 2,5cm tyk træplade som Klaus Falk og Kim Trier Larsen holdte.
Så blev dørene åbnet ind til Dojo’en og folk kunne træde indenfor og nyde stemningen sammen med en god kop kaffe, sodavand, kakao og kage af forskellig slags.
Da personen, som skulle have lavet Sushi ikke mødte op, hængte Landsrepræsentant Jan Bülow jakken på stoleryggen og gik i køkkenet og så blev der alligevel lavet Sushi som alle fremmødte kunne smage. Dette er endnu et bevis på at alle uanset grad er ligeværdige i Kyokushinkai.