VESTER HORNUM: I forbindelse med Danmarks Indsamlingen ”Det nye Afrika” har Vester Hornum skole deltaget i kampagnen ”Gå langt for at hjælpe”.
Vester Hornum skoles elever traskede til i sidste uge til fordel for Danmarks Indsamlingen.
I sidste uge i 2 timer gik og løb eleverne på en fastlagt rute i byen, hvilket blev til 1.042 tilbagelagte kilometer, hvilket er 7,04 km i gennemsnit pr. elev!
Legofonden støtter kampagnen med at give 1 kr. for hver kilometer eleverne bidrager med, så når det store indsamlingsshow løber hen over fjernsynsskærmen den 29. januar, så har Vester Hornum skoles elever bidraget med 1.042 kr.