VESTER HORNUM: -I dag er en trist og ærgerlig dag, men tale skal der holdes
Sådan lød det fra Ole Wisti Lassen, her til eftermiddag der, efter at de sidste børn på skolen var draget på sommerferie, havde indbudt interesserede til en form for mindesammenkomst og til at se skolen en sidste gang. For efter sommerferien møder der ikke skolebørn ind i igen. Den er lukket.
Mindes de gode stunder og personer på skolen
Den her tale bliver ikke en oplæsning af årstal og bygningsbegivenheder gennem tiden. Men lidt skal der alligevel være, lød fra Ole Wisti Lassen.
Vester Hornum skole blev taget i brug i sommeren 1960. I midten af 1960’erne voksede skolen da Hyllebjerg, Gatten og Flejsborg flyttede til Vester Hornum Skole. Skolen blev opbygget og renoveret ad flere gange. F.eks. da børnehaven i 2013 flyttede op hvor den er i dag, og hvor den også skal være fremover. Der er i jubilæumsårene 1985 og ved 50 års jubilæet i 2010 udarbejdet to meget fine udgivelser. De gennemgår skolens historie, udvikling og personale gennem tiden. Og derfor vil jeg ikke opliste årstal og hændelser fordi de er så fint beskrevet deri.
Jeg kommer selv af en familie med 3 generationer med de samme forbindelser/lærere til skolen. Det er alligevel noget!. For meget af det man husker en skole for, er jo særligt de mennesker der er i og omkring skolen. Hvem husker ikke Hr. Madsen når han bag det nedtrukne verdenskort skrev et tal på tavlen, uden at vi elever kunne se det, og herefter sagde tænk på et tal og herefter gav klassen hovedregning. Hos Henny kunne man altid få et plaster på såret. Og så var der Birthe i børnehaven, hvor der skulle synges. Og Bussinger der dag efter dag utrætteligt fragtede børn til og fra skolen. Mere tålmodigt menneske har jeg sjældent mødt. Dramalærer Anne Kvist, som guider eleverne sikkert gennem skolekomedierne. Der er så mange lærere og medarbejdere der har betydet noget for nogen, at jeg burde liste dem alle op, men det bliver for langt, for jeg kunne fortælle gode og mange historier om alle de mennesker jeg har mødt på den her skole. Alligevel vil jeg lige nævne Kirsten Madsen, der var med helt fra starten, og som stadig bor her i Vester Hornum. Hver årgang som har gået på skolen har minder som jeg. Gode minder, sjove anekdoter og jeg håber, at det er det, der vi stå tilbage. De gode minder om de gode mennesker der har udgjort denne skole. De skal have en tak hver og en, de der har været her gennem tiden. Lærere, pædagoger, frivillige, ledere, personale, Bussinger og Bus Kaj.
At skolen har fået lov til at falde fra hinanden og er blevet lukket på den værst tænkelige måde er mig ubegribeligt. Det er trist!. Det er frustrerende! . Men lad nu ikke de sidste par år, definere de forrige 60 år.
Når støvet har lagt sig, håber jeg med lidt held at her kan skabes et rum hvor generationer kan mødes på tværs med forskellige interesser og hobbyer. Selvfølgelig skal man have sig det for øje, at det der skabes ikke tager noget fra andre. Vi skal ikke være en konkurrent til Firkløveren, til klubhuset i fodbold, til Kristian i hallen eller lignende, men et sted der giver nye muligheder for alle. Skolebygningen skal være en mulighed – ikke en byrde. Derfor håber jeg, at man kan se Vester Hornums vej, så det bliver et fælles ansvar at bygningen – udover børnehaven, ikke forfalder og går til grunde og blot bliver et sørgeligt minde om det der var engang. Men i stedet en mulighed for det, det kan blive år frem i tiden. Også tidligere skolelærer Chr. Bach Iversen holdt en tale og det samme gjorde Gitte Bøgh, mangeårig formand for forældreudvalget på Vester Hornum Skole.
