Versalift mangler 10 lærlinge og -elever

FARSØ: I sidste uge fik mange unge besked på om de var kommet ind på deres drømmeuddannelse eller ej.

Mange tager den akademiske vej, men dermed er der ikke en garanti for at der job bagefter. Men der er der så godt som, hvis man vælger en elev- eller lærlingeplads hos Versalift i Farsø.

Virksomheden ekspanderer som aldrig for, hvilket er udtryk for at man udvikler og afsætter produkter – altså lifte, som der er et stort marked for – ikke bare i Danmark men i hele Europa.

Alt sammen udvikles og produceres i Farsø af udviklere og fagfolk, der ved hvad de har med at gøre.

Og de lærer gerne fra sig, så de kan få flere kollegaer. 

Lige for øjeblikket søger Versalift 10 lærlinge indenfor tre forskellige områder.  Så hvis man godt kan lide teknik, mekanik, godt håndværk eller IT og systemer, så er det med at rette kontakt til virksomheden.

-Vores døre er åbne for alle der gerne vil høre mere om hverdagen i en stor, international produktionsvirksomhed, uanset om de drømmer om elevplads eller studiejob, siger marketingchef Anita Maj Klitgaard og fortsætter:

Her er god mulighed for at få erfaring, løn og en uddannelse oveni – og så er der selvfølgelig de gode kollegaer og spændene arbejdsopgaver. Vi har med andre ord det hele, hvis vi selv skal sige det. Vi mangler bare et par nye folk til vores hold!

Selvom vi måske ligger lidt ude på landet, i øjnene på unge studerende i de større byer, så er vi en virksomhed i vækst, med mange spændene karrieremuligheder. Vi rekrutterer bredt og har derfor også mange internationale medarbejdere. Det giver et spændende miljø, der også reflekterer vores virksomheds internationale profil.

Kim Bach Jensen, administrerende direktør, siger: -Vi har derfor brug for, at de unge oplever virksomheden, ser hvad vi er for nogle, og måske får lyst til at arbejde her. I den forbindelse vil vi gerne puffe lidt til forældre og bedsteforældre og bede dem påvirke deres børn eller børnebørn til at en karrievej hos Versalift kan være en interessant mulighed. Vi opfordrer forældre eller bedsteforældre til at tage deres unge med her til Versalift, så de kan prøve at se, hvordan hverdagen er her.

Og det er værd at have i baghovedet, at vi har brug for ti lærlinge nu og ind i 2023, indenfor fire forskellige områder. Vi kan tage nye lærlinge og elever ind i morgen, hvis det skal være!

Se stillingsannoncen fra Versalift HER

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: