Venstre og kulturbussen i Vesthimmerland

Jakob Dyrman

Jakob Dyrman

Af: Jakob Dyrman (V), Byrådsmedlem Vesthimmerlands Kommune, Banegårdsvej 11, 9600 Aars

Da vi i Venstre fremsatte ønske til budget 2021 om at afsætte penge til en kulturbus, der kunne bruges af elever i de Vesthimmerlandske skoleklasser, gjorde vi det ud fra følgende formål.

Den vesthimmerlandske kulturarv er rig på rigtig mange forskellige oplevelser, lige fra de mange forskellige museer til kulturinstitutionerne og landskabet. I Venstre synes vi vores borgere skal have en mulighed for at stifte bekendtskab med den arv. En kulturbus, som skolerne kan byde ind på er et vigtigt redskab i Vesthimmerlands Kommunes arbejde med at fremme denne kulturarv og sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i kulturelle aktiviteter. Samtidig er kulturbussen en del af et større initiativ, “Kulturnøgle Vesthimmerland”, der er et samarbejde mellem kommunen, museer og andre kulturinstitutioner.

Nu foreslår Konservative så, at man skal udvide ordningen til også at gælde børnehavebørn, og det hilser vi i Venstre velkommen. Vi kan kun være glade for, at andre partier ser det som en god ide, at vi i sin tid skabte et godt og solidt fundament for kulturbussen, så lad os da endelige udvide ordningen til også at gælde for børnehaverne. I Venstre er vi dog opmærksomme på det økonomiske aspekt af sådan en ordning, og som det ser ud nu, er der mulighed for, at det kan finansieres indenfor den eksisterende budgetramme, som byrådet tidligere har besluttet.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.