HORNUM: Der var fuldt hus, da Venstre i Vesthimmerland holdt opstillingsmøde i Hornum forleden.
Regionsrådsformand Mads Duedahl orienterede om regionens opgaver og de forandringer, strukturreformen medfører for det næste regionsråd. Han nåede også omkring den aktuelle tilstand i Region Nordjylland og de udfordringer, man har lige nu og i nærmeste fremtid.
Derefter var det op til medlemmerne at udpege kandidater til de 2 pladser, Venstre i Vesthimmerland har fået tildelt på Venstres liste til regionsrådsvalget.
Jakob Dyrman blev valgt til at udfylde den øverste af pladserne, Per Bisgaard får den næste.
Det er medlemsdemokrati i fuld udfoldelse og med en flot opbakning, lyder det fra formand for Venstre i Vesthimmerland, Karl Lausten.