Vennerne fejret for 50 års pengegivende arbejde FOTOS & VIDEO

FARSØ: For to år siden var det moderklubben FUIK der fejrede 50 års jubilæum, i lørdags var det fodboldklubbens største støtte, nemlig FUIK’s Venner’s tur til at fejre 50 års jubilæum.

Stort fremmøde til jubilæumsfejring
Jubilæet startede med en reception på Hotel Farsø, hvor den nuværende bestyrelse for FUIK’s Venner havde inviteret tidligere bestyrelsesmedlemmer i FUIK’s Venner, nuværende og tidligere klubkræfter i FUIK samt trofaste sponsorer til sammenkomst.  

De var gensyn med mange FUIK’ Venner støtter til jubilæumsreceptionen på Hotel Farsø

Restaurant og for-lokale var fyldt, og der kom straks gang i de gode fodboldhistorier, hvilket ikke mindst skyldtes gensyn med flere personer, som ikke længere er aktive i FUIK’s Venner, havde taget imod invitationen.

Det betød, at formand for FUIK’s Venner, Jens Røschmann, op til flere gange måtte udskyde sin jubilæumstale, fordi der hele tiden trådte ”kendte” folk ind ad døren.

Formand for FUIK’s Venner, Jens Røschmann holdt jubilæumstalen

Tak til alle der har været en del af FUIK’s Venner
Fra Jens Røschmann lød det:

Velkommen til FUIK’s Venners 50 års jubilæum. Jeg vil gerne sige tak til alle jer som har været en del af FUIK’s Venner og været ideen til støtten af FUIK’s ungdom, både nulevende og dem som desværre ikke kan være her i dag.

Solveig Odbjerg er den sidste nulevende fra den første bestyrelse fra 1975. Hun blev takket for at have været med til at starte FUIK’s Venner.

Jeg vil gerne bede om 1 minuts stilhed til ære for alle de mennesker, som desværre ikke kunne komme her i dag af helt naturlige årsager. Der er faktisk kun en nulevende tilbage som var med til at starte FUIK’s Venner i 1975. Det er Solveig Odbjerg. Tak fordi du synes det kunne være hyggeligt at være med i dag, og ikke mindst tak fordi du var med til at starte en fantastisk forening. Gennem tiden har FUIK’s Venner har haft 58 bestyrelsesmedlemmer som det fremgik af et ”historisk tilbageblik” i forgangen, som Per Lyngby havde lavet til anledningen.   

Bjarne Kurinow blev FUIK’s Venners første æresmedlem

Vennernes første æresmedlem
-Der er jo tradition for, at man i forbindelse med sådanne markeringer også udpeger æresmedlemmer, og vi vil i dag gerne markere, at Bjarne Kurinow gennem årene har gjort et stort arbejde for FUIK’s Venner, så derfor bliver han i dag udnævnt til æresmedlem i FUIK’s Venner.. Du har været med i halvdelen af den tid foreningen har eksisteret. Du har været med i bestyrelsen, været kasserer m.v. Og du er stadig en af os, for det er dig der er revisor, sagde Jens Røschmann  

Mange aktiviteter gennem tiden
Herefter gik Jens Røschmann til den egentlige jubilæumstale:   
I løbet af de 50 år har vi haft baller, fester, idrætsuger, koncerter ude og inde. Af referaterne kan jeg også se at vi har haft Skt. Hans bål. Jeg mener det var Dan Turell der var omkring Farsø Stadion. Han blev ikke brændt af, men det kan man så sige at Vennerne blev (Han holdt en meget kort tale – red). Vi sælger klublotto, fyrværkeri og juletræer. Vi har FUIK Cup – indefodbold, som også har heddet Beierholm Cup, Outline Cup og nu Vestjysk Bank Cup, som stævnet også kommer til at hedde i år. Vi har også FUIK golf. Første gang det blev afholdt blev vores nuværende og tidligere medlemmer inviteret. Og endelig er vi også nogle der står nede på stadion en gang imellem og forsøger at sælge pølser og fadøl. Vi har også haft hoppe-legeland. Under Corona arbejdede vi også på et projekt omkring en padlebane, men det blev sat på pause.

Det er gået op og ned med koncerterne
Vi har haft adskillelige koncerter i Søanlægget gennem tiden. Vi har også haft nogle kedelige ting ind imellem, såsom en Medina der ikke kom ud af bussen, og en Christoffer der ikke kunne trække de mennesker som vi havde håbet på at han kunne. Det var i 2016 hvor bunden næsten var gået ud af kassen. Når vi har haft sådan nogle ”skidtninger”, så har vi stedet ringet til Kim Larsen og Lars Lilholt, så har vi i løbet af få år fået lidt penge i kassen igen.

I dag skal vi skal hygge os og hylder alle som har været en del af FUIK’s Venner igennem 50 år. Vi hylder også vores sponsorer og samarbejdspartnere.

FUIK’s Venner var i gavehumør og overrakte kr. 100.000 til moderklubben. Formand for FUIK, Magnus Bojer og kasserer i FUIK, Rikke Øgaard var de glade modtagere af checken

Taknemlig moderklub
Magnus Bojer formand for FUIK havde også en tale til støtteforeningen.
-Jeg vil gerne takke FUIK’s Venner for et stort stykke arbejde. Det er en DNA i FUIK at vi har FUIK’s Venner. I præsterer et stort og hårdt arbejde og leverer en masse penge til os som vi kan bruge til vores ungdomsspillere. Vi takker for det store beløb I lige har givet (kr. 100.000 – red) men også for 2 år siden i forbindelse med FUIK’s jubilæum hvor vi også fik en stor pose penge (kr.150.000 – red)

I er den største sponsor vi har. Det er ved hårdt arbejde, det er ikke bare penge der ruller ind på kontoen. Det er baller, fyrværkerisalg, juletræer og alle de ting som Jens har nævnt. Vi er så taknemlige for den indsats I gør.

Vi har også haft nogle af jer til at sidde i ungdomsudvalget, materialeudvalget. Hele vejen rundt gør vi meget brug af FUIK’s Venner, når vi har brug for en ekstra hånd. I er også med til at skabe en DNA her i byen med de forskellige arrangementer som er for alle byens borgere og området. Det er vi også taknemlige for. Man kan kun sige tak. Uden jer har vi ikke de samme muligheder for at lave arrangementer i FUIK og jeg er rigtig glad for det samarbejde vi har på tværs af de to foreninger samt FUIK’s kunstgræsforening. Det anerkender vi, og som jubilæumsgave får I et flag på stadion på lige fod med vores andre hovedsponsorer, som en synlig anerkendelse. Jeg vil sige kæmpe tak til FUIK’s Venner og alle dem der har bidraget gennem årene.

Efter receptionen fortsatte jubilæumsfejringen på Tordenkalven, hvor FUIK’s Venner havde hyret det københavnske rock’n roll band Afterburners, som har rødder i Farsø.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.