FARSØ: De fleste har forhåbentlig på nuværende tidspunkt modtaget ønskesedler fra familie og venner, så der for alvor kan gøres indhug på juleindkøbslisten.
Ekstra lange åbningstider til gaveindkøb
Derfor står de lokale butikker i Farsø også klar torsdag aften frem til kl. 21.00 samt lørdag og søndag kl. 15.00 til at hjælpe kunderne med at få gaverne ekspederet og pakket ind – lige til at putte under træet.
Winter By Night torsdag
De fleste kender Farsøs populære Hot Sommer. Nu har denne årstid fået sin pendant – i hvert fald for en aften, nemlig Winter By Night.
Den finder sted torsdag aften, men rent faktisk kan man handle de attraktive Winter Night tilbud hele dagen frem til kl. 21.00. Det vil sige at butikkerne udover gode julegaveideer,også giver rabat på flere attraktive gaver.
For hele familien
Winter By Night henvender sig til hele familien. Børnene har virkelig noget at se frem til med legeland og snekugle. Snekuglen findes som udgangspunkt i Centerbuen, men kan også blive placeret indendørs i centret. Legeland med Rodeo Rudolf og julekarrusellen finder man den tidl. Brugs lokaler
Spis ikke hjemmefra
De bliver svære at løsrive, men måske lidt aftensmad hos Den Gode Smag på Centertorvet eller hos Hotel Farsø, der denne aften har indrettet sig i Juleland i den tidl. skobutik, kan løsrive dem for en stund. På Centertorvet er det ganske vist at man kan slå sig ned til julespisen Flæskested m. rødkål. I Juleland skal man lade sig overraske af den gode mad, der sågar serveres med lokal musik
Til dessert er der vafler, kakao og brændte mandler i Centerbuen, som sælges af Farsøs blå DDS spejdere.
Knallertudstilling på centergangene
Ud over maden, er det naturligvis de voksnes vigtigste opgave at købe julegaver i butikkerne. Men hvis far lige skal holdes hen, imens mor køber en hemmelig gave, så kan der kigges knallerter på centergangene fra Aalestrup Classic.
Mød også ..
Man kan også besøge Hessels laug og Torsdagsklubben fra Klubhuset ved Centertorvet, der giver smagsprøver eller sælger hjemmelavede og håndlavede gaver. Det lokale pengeinstitut Vestjysk Bank er også trukket i nissehuerne og spreder julestemning ved at servere æbleskiver, saft, kaffe og te ved Centertorvet.
Juleweekend er i den grad også for børn
Lørdag fortsætter julegaveindkøbene og børnene kan hygge sig i Juleland imens. Her er der Kreaværksted hvor børn kan klippe & klistre, lave tegninger og lave perlekæder – og få et gratis krus popcorn.
Søndag, er i den grad også en dag som børnene har set frem til. For her kan de igen møde julemanden, som jo har sit juleværksted i Farsø. Men der er også Luciaoptog på Centergangene
Afhent julesokken og mød julemanden
Julemanden har i et par uger arbejdet på at fyldte godter i de over 400 julesokker han modtog i forbindelse med julelystændingen den 14. november.
Sokkerne er nu klar til afhentning. Og da julemanden elsker at møde børnene, kan de også tage en selfie sammen med ham.
Med andre ord er det i Farsø det sker i de kommende dage. Her finder du både julegaverne og julehyggen.
/cf
LÆS MERE OM HOT WINTER NIGHT HER SAMT TILBUDDENE FRA BUTIKKERNE
![](https://farsoeavis.dk/wp-content/uploads/2024/12/FH-uge-50.jpg)