Velkommen til Winter By Night & Jule Weekend i Farsø

FARSØ: De fleste har forhåbentlig på nuværende tidspunkt modtaget ønskesedler fra familie og venner, så der for alvor kan gøres indhug på juleindkøbslisten.

Ekstra lange åbningstider til gaveindkøb
Derfor står de lokale butikker i Farsø også klar torsdag aften frem til kl. 21.00 samt lørdag og søndag kl. 15.00 til at hjælpe kunderne med at få gaverne ekspederet og pakket ind – lige til at putte under træet.

SE JULETILBUDENE I ANLEDNING AF WINTER BY NIGHT OG JULEWEEKEND HER

Winter By Night torsdag
De fleste kender Farsøs populære Hot Sommer. Men den denne årstid har også sin pendant – i hvert fald for en aften, nemlig Winter By Night.

Den finder sted torsdag aften, men rent faktisk kan man handle de attraktive Winter Night tilbud hele dagen frem til kl. 21.00. Det vil sige at butikkerne udover gode julegaveideer,også giver rabat på flere attraktive gaver.

Kan man fremvise en bon på over kr. 400,- fra dagens/aftenens køb på Centertorvet kan man sågar Winter by Night spinne på lykkehjulet og måske sikre sig en ekstra julegave i form af et gavekort til butikkerne på kr. 100 eller en flaske Farsø Vin.     

En aften hvor julestemningen er helt i top
Ud over de vigtige gavekøb, så skrues der Hot Winter by Night ekstra op forhyggen, varmen og vinterstemningen. Det sker i Farsø Rådhuscenter hvor der er underholdning og aktiviteter for hele familien. 

Børnene har noget at se frem til
Lad os starte med børnene. De kan møde Fætter Snegut, der laver juleballoner og magi for børnene på Centergangene.

Fætter Snegut

På Centergangen udenfor Juleland får 60 børn muligheden for slippe deres kreativitet løs ved at dekorere deres eget rensdyr. Rensdyrene, er udskåret i træplader af tømrer Christoffer fra lokale Søe Byg. Både Christoffer og Elise vil hjælpe børnene med at komme i mål med deres rensdyr, som de naturligvis kan tage med sig hjem helt gratis. På centertorvet vil der desuden være gratis ansigtsmaling for børn.                   

Spis ikke hjemmefra
Børnene bliver svære at løsrive, men måske lidt aftensmad hos Den Gode Smag på Centertorvet eller hos Hotel Farsø, der denne aften har indrettet sig i Juleland i den tidl. skobutik, kan løsrive dem for en stund. I Juleland serveres den gode mad sågar med lokal musik af Kristian og Mikkel.

Til dessert er der brændte mandler og glasuræbler i centerindgangen ved Rema. Kaffe expressen vil være på plads ved Centergangen med kaffe, te og kakao ved Normal.   

Mød også ..
Man kan også besøge Torsdagsklubben fra Klubhuset ved Centertorvet, der sælger hjemmelavede og håndlavede gaver. Det lokale pengeinstitut med det nye navn AL Sydbank er også trukket i nissehuerne og spreder julestemning ved at servere æbleskiver, saft, kaffe og te ved Centertorvet.

Juleweekend er i den grad også for børn
Lørdag og søndag fortsætter julegaveindkøbene og børnene kan hygge sig i Juleland imens. Her er der Kreaværksted hvor børn kan klippe & klistre, lave tegninger og male en t-shirt – og få et gratis krus popcorn. Imens kan de voksne få sig en kop gløgg og æbleskriver serveret af frivilligruppen Farsøs ildsjæle.  

Søndag, er i den grad også en dag som børnene har set frem til. For her kan de igen møde julemanden, som jo har sit juleværksted i Farsøs Juleland.

Men der er også Luciaoptog på Centergangene

Søndag kan man også møde de lokale DDS spejdere der sælger brændte mandler i Centerbuen (udendørs ved Juleland). På Centertorvet kan man møde Hessels snapse-, køkkenpige- og trædrejerlaug.    

Afhent julesokken og mød julemanden
Julemanden har i et par uger arbejdet på at fyldte godter i de rigtig mange julesokker han modtog i forbindelse med julelystændingen den 13. november.

Sokkerne er nu klar til afhentning. Og da julemanden elsker at møde børnene, kan de også tage en selfie sammen med ham. 

Med andre ord er det i Farsø det sker i de kommende dage. Her finder du både julegaverne og julehyggen.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.