Velkommen til Farsø Rådhuscenters 36 års fødselsdag

FARSØ: Som for mange andre, er ens fødselsdag det største der sker på året, sådan er det også for Farsø Rådhuscenter, som vil fejre fødselsdag over fire dage.

Masser af fødselsdagstilbud i butikkerne
Derfor er der lagt op til gode fødselsdagstilbud i butikkerne. Fødselsdagshandler der sågar kan udløse gavekort fra butikkerne, hvis man kan fremvise en bon på over kr. 336,- ved handel i centerets butikker.     

LÆS FØDSELSDAGSAVISEN HER

Lægger ud med 36 kr. kup
For at slå helt fast, at Farsø Rådhuscenter fylder 36 år, vil alle butikker i Farsø Rådhuscenter hele torsdag have særlige varer til kr. 36,- pr. stk. så længe lager haves. Så det er med at komme ud af starthullerne torsdag, fra kl. 9.30, hvor fødselsdagen starter.

Gavekort for kr.13.500
Hvis man fredag kan fremvise en bon lydende på 336,- og derover, fra et køb foretaget fredag i en af centrets butikker, er det med at møde op på centertorvet. Her kan man stikke hånden i tombolatromlen, trække et lod og se om man har vundet et af de mange gavekort til centrets butikker. Der er gavekort for i alt 13.500 som er fordelt på gavekort a’ kr. 100, kr. 150 og kr. 200.

Gratis fredagsslik og vind indholdet af en indkøbsvogn
Fredag eftermiddag dukker Sparekassen Danmark op i centret. Her udleveres der slikposer a’ kr. 36,-, som man selv kan fylde op i Centerkiosken. Desuden kan man også vinde indholdet af en indkøbsvogn. Det er Sparekassen Danmark, der har været rundt hos alle centrets butikker og har købt en vare eller et gavekort på kr. 300,- i hver butik. Med andre ord har indholdet af vognen en værdi på kr. 3.600. Udfyld konkurrencekuponen på Sparekassen Danmarks stand på Centergangen.  

Fredagsmenu
Ud over fredagsslik er det også muligt at gøre aftensmaden lækker og nem. Hos Den Gode Smag kan man nemlig ”bygge” sin egen fredagsmenu – to go. Derhjemme venter der så kun en stegning af kødet på panden og en opvarmning af tilbehøret, så er der serveret.

Othellolagkage til 36 kr.
Lørdag fortsætter festlighederne. For børn der møder op på Centertorvet vil der være en Skattejagt i centret, gratis popcorn og mulighed for at lave KREA. For de voksne vil der mulighed for at få en othellolagkage med hjem til eftermiddagskaffen til kun kr. 36,- Der er 225 othellolagkager til salg på Centertorvet, som Lions – Thit Jensen står for. Bemærk der er max. 1 stk. Othellolagkage pr. kunde.     

Tøndeslagning for børn
Søndag er den store finaledag. Da det samtidig er fastelavnssøndag, vil der naturligvis være tøndeslagning for børn. Til de voksne vil der være 300 portioner gratis kaffe med fastelavnsbolle.

Mens kaffe og fastelavnsbolle serveres af Lions – Thit Jensen på Centertorvet, så finder tøndeslagningen sted i den tidligere skobutik i centret. Her vil der være 3 tønder og børnene vil blive inddelt i 3 aldersgrupper (0-4 år, 5-8 år og 9-12 år).  Der vil være præmie til Kattekonge, Kattedronning og bedst udklædte i hver aldersgruppe. Indholdet af de 3 tønder, når bunden er slået ud af dem, deles naturligvis mellem alle deltagende børn. 

I øvrigt kan børn alle fire dage få en gratis turpolet til centrets vippedyr. Polet kan hentes hos Inge & Birthe, Blomsterforretningen, Matas eller Sportigan.        

Endnu flere gaver og gavekort
Søndag vil der igen være mulighed for at vinde på bon, ved køb på kr. 336,- og derover, søndag, i en af centrets butikker. Bon’en vises på Centertorvet og man trækker et lod for at se om man har vundet. Søndag er gevinsterne både gavekort og gaver fra butikkerne i centret.   Altså er der både gode handler – der kan udløse en gave, og gode aktiviteter for børnene i forbindelse med Farsø Rådhuscenters 36 års fødselsdag.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.