Vandtrappe fjernes på Store Torv

FARSØ: Den har reelt aldrig været i brug. Her er der tale om den fordybning der findes foran Sason Pizza- og Steakhouse på Store Torv, og som de færreste faktisk ved er bygget som en vandtrappe.

Som første del af Byudviklingsplanen i Farsø for torveområderne Store Torv, Kræn Spillemands Plads og Torvet, vil arbejdet med at fjerne vandtrappen gå i gang lige efter påske.

Lokal murer udfører opgaven
Det er lokale Nicolaj Krebs Murerfirma der har vundet licitationen til at udføre arbejdet.

Det bliver et større arbejde med først at få belægningssten og de store granitblokke pillet op, få ”hullet” fyldt op, og få torvepladsen op i samme niveau som resten af pladsen med genbrug af alle sten.  

Pladsens scene, som altid har vendt forkert, fjernes også og den teknik der er under scenen er der også fundet en løsning på.

Der vil blive tilført et par nye træer på Store Torv, så alle træer danner et kvadrat på pladsen.

De store granitblokke, der har omkranset vandtrappen genbruges også og placeres imellem de nuværende plantekummer langs Stationsvej. Blokkene kan benyttes som siddeplads, men vil også være en synlig afgrænsning af pladsen. Det betyder at der ikke længere kan parkeres på Store Torv.

Bedre sammenhæng mellem torvene
Ved at sløjfe vandtrappen bliver der en bedre sammenhæng og naturlig adgang mellem torvene. Det vil blive endnu mere tydelig i de næste faser af byudviklingen af torvepladserne.

Der arbejdes desuden med en belysningsplan og lamper som skal gå igen på alle tre torve.

Glad pizzamand
Indehaver af Sason Pizza & Steakhouse, Bekir Akgul, ser frem til at vandtrappen fjernes, for der har været farlige situationer udenfor restauranten, hvor folk har slået sig på kanten af vandtrappen og sågar faldet i fordybningen og er kommet til skade. Derfor har der på det seneste været sat afspærring op.   

Ved at vandtrappen fjernes kan Store Torv udnyttes bedre i det daglige og i særdeleshed i forbindelse med arrangementer, som eksempelvis Hot Sommer og til Jul.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.