Valgtræf i Farsø Rådhuscenter

FARSØ: Om de Vesthimmerlandske borgere allerede på nuværende tidspunkt ved, hvor de skal sætte deres kryds den 16. november, om de er ved at være ”valgmætte”, eller måske er lidt corona-skræmte, skal være usagt.

Men valgtræffet i Farsø Rådhuscenter i dag med valgcafe og valgmøde var ikke lige så velbesøgt af borgere og vælgere som de forrige gange det har været afholdt. Til gengæld mødte samtlige 11 partier/lister til kommunalvalget op med deres lokale kandidater – og de vesthimmerlandske kandidater til Regionrådsvalget.

Dermed var der god mulighed for at spørge direkte ind til kandidaternes holdninger på specifikke områder.

Hvor blev borgerne af?
Men det undrede politikerne hvor borgere blev af.

– De har nok hørt vi var her i dag, lød det fra LiseLotte Lynge fra Dansk Folkeparti, der ellers er meget begejstret for den måde valgtræffet i Farsø er arrangeret på. Flere arrangører har derfor også kopieret den måde at holde valgmøde på, ligesom der ved dette valg også generelt er skruet op for antallet af valgmøder, ligesom aviser, radio, tv og sociale medier også gør sit til at vælgerne bliver fodret med mærkesager og holdninger fra kandidaterne – igen og igen.

Men lokale nuancer vil der altid være, selv når man har deltaget i flere valgmøder. Således også i Farsø Rådhuscenter.

Først var der mulighed for at få en snak med kandidaterne på to-mands hånd på centergangene og udenfor centret, hvor kunder blev gjort opmærksom på valgtræffet i centret.

Kl. 12.00 bød ordstyrer Henning Olsen velkommen til vælgermøde, hvor alle partier/lister var repræsenteret med 1-2 kandidater i panelet på scenen.

Kandidater med særlig interesse for Farsø-området var naturligvis trukket frem.

Genbrugspladsen i Farsø
Det første spørgsmål gik på rygter. Har I planer om at lukke genbrugspladsen i Farsø, da den er for dyr at drive?. Det var der ingen af politikerne der havde hørt noget om, tværtimod mente de at det var en vigtig genbrugsplads.

Anlægsbudgettet for Svømmecenter Aars – holder det?
Det næste spørgsmål gik på det nye svømmecenter i Aars. Kommunens hidtil dyreste anlægsprojekt. Holder budgettet eller løber det løbsk ligesom omfartsvejen?. Der mangler nemlig fortsat en restfinansiering på 2,7 mio., selvom spaden allerede er sat i jorden.

Fra Kurt Friis fra Venstre lød det, at projektet startede for 7-8 år siden og er godt gennemarbejdet. Asger Andersen fra Socialdemokraterne var enig. Jeg sidder selv i styregruppen for det projekt. De resterende 2,7 mio. skaffes via fonde. Fra flere partier var der ros til projektet og noget kommunes borgere for brug for som en del af folkesundheden, ligesom der kan afholdes store stævner. AnneMette Bach fra Enhedslisten er træt af de store prestigeprojekter, der er for mange af den. Hun er spændt på hvor mange tilflyttere Vesthimmerland man får med et 50 meter svømmebassin. Tag hellere fat på kernevelfærden i stedet for mursten og asfalt. Fra Niels M. Christensen fra Fremskridtpartiet var der utilfredshed med at Aars får mere end andre.      

Hvordan går man Vesthimmerland attraktiv at flytte til?
Næste spørgsmål gik på. Hvordan gør man kommunen attraktiv at flytte til?.

Jens Chr. Pedersen fra Socialdemokatiet påpegede, at det skal være muligt at få finasieret at købe hus i landsbyerne og landdistriktet.

Jannie Jakobsen fra De Radikale kaldte på borgerinddragelse, man skal føle har noget at sige og der kan tænkes nyt. Borgerinddragelse er noget som Venstres Lars Andresen også kan tilslutte sig. Det ser man tydeligt med de nuværende områdefornyelser, hvor folk engagerer sig i udviklingen af deres egen by og område.    

Niels Krebs Hansen fra De Konservative peger på flere byggegrunde og en bedre byggesagsbehandling. Han indrømmer at man med Idunsvej nok var 10 år for tidligt på den m.h.t. til at tænke grønt. For at øge bosætningen skal vi gøre noget for den der bor her.

Det sidste kan Theresa Berg fra SF tilslutte sig. Vi skal investere i de mennesker der bor her og vi skal støtte de lokale ildsjæle.

Fra Kirsten Moesgaard fra VesthimmerLandslisten lød det. Vi skal skabe flere arbejdspladser, flere erhvervsgrunde, pulje til landsbyer.

Fra Niels M. Christensen fra Fremskridtspartiet er det vigtigt at sikre dagpleje i de små samfund. En væsentlig ting for børnefamilier som han ikke stod ene med.

Hvordan bevarer vi de små skoler?
Dette svar ledte videre til skolerne. Hvordan vil I bevare skolerne i de små byer?

Alle partier var enige om at der ikke skal lukkes flere skoler, men som Signe Nøhr fra De Konservative sagde, det afhænger af forældrene selv. Man skal sende sine børn i den lokale skole, ellers mister skolen sit grundlag. Der vil altid være en nedre grænse for hvor få elever en skole må have for at kunne drives.

Fra LiseLotte Lynge, Dansk Folkeparti. Vi støtter ikke en ny skole i Aars. Fra Annemette Bach, Enhedslisten lød det, at det er vigtigt at vuggestue og daginstitution ligger tæt på skolen. Gitte Lopdrup fra De Radikale Venstre mener at profilskoler kan være med til at sikre de små skoler.

Kritik af langsom byggesagsbehandling
Herefter gik spørgsmålet på byggesagsbehandling.

Asger Andersen fra Socialdemokraterne erkender at byggesagsbehandlingen i kommunen har været udfordret, dels grundet nye regelsæt men også personalemangel og udskiftning i personale. Man har været nødsaget til at sidemandsoplære nye medarbejdere.

Fra Theresa Berg, SF lød det, at andre kommuner har samme problem.

Men alle var enige om at der skal sættes flere ressourcer ind på dette område.

Grøn kommune
Hvordan gør vi Vesthimmerland til en grøn kommune?.

Niels Krebs fra De Konservative foreslår biogas, vindmøller og solceller.

Liselotte Lynge fra Dansk Folkeparti foreslår en vision i samarbejde med de andre kommuner om at blive den grønneste region.

Theresa Berg fra SF ønsker Vesthimmerland selv går forrest med en klimahandleplan, gående på el-biler, solceller og affaldssortering.

Asger Andersen fra Socialdemokratiet foreslår en energipark i Vesthimmerland. Få Holme udbygget til energipark med biogas, ethanol, brint og el, siger han.

Udviklingsplanen for Farsø
Herefter kom et lokalt spørgsmål.

Hvem vil sørge for at udviklingsplanen for Farsø fremmes?

Jens Chr. Pedersen fra socialdemokraterne. Vi skal sikre at borgerne kommer til orde.

Fra venstres Kurt Friis lød det: Vi har gode erfaringer med at lave udviklingsplan i Farsø. Det kan vi igen. Vi har fået gennemført Johs. V. Jensen Museet, Farsø Fælled, Mejeriet er nedrevet, Sundhedens Hus og Røjbækvej.

Alle var enige om; stem på en lokal kandidat, der kan tale Farsø’s sag.

Ældreplejen
Mødets sidste spørgsmål gik på ældrepleje og de besparelser området har haft.

Jens Chr. Pedersen fra Socialdemokraterne fortæller at der er indført kvalitetsstandarder og derfor er der ikke længere selvstyre.

Signe Nøhr fra De Konservative ønsker næromsorg og selvstyrende teams. Theresa Berg fra SF tilslutter sig. Man skal turde sætte sin tillid til at de ansatte tænker anderledes.

LiseLotte Lynge fra Dansk Folkeparti vil gøre op med minut tyrani og Kirsten Moesgaard fra Vesthimmerlandslisten ønsker mere frihed og mindre dokumentation.    

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: