Valgplakaterne har fundet vej til lygtepælene – FOTOS

FARSØ: Lørdag kl. 12.00  gik det løs. Det var tidspunktet hvorfra kandidater til det kommende kommunal- og regionsvalg den 18. november kunne” kravle op” i lygtepælene for at synliggøre sig selv overfor vælgerne.

Et kæmpe hold af hjælpere fra partierne/listerne rykkede ud med biler, trailere og stiger for være først ved de ”vigtige” lygtepæle og herefter gik det stærkt.

I Farsø var det tydeligt at lygtepælene på p-pladsen omkring Farsø Rådhuscenter og Th. Eriksens Vej var de mest eftertragtede. Herefter bredte valgplakaterne sig langs de vigtigste færdselsårer i byen hvor der max. må køres 60 km/t, som også er en regel for valgplakat ophængning.        

  

Plakater i flere etager
Efterhånden nåede plakaterne op i flere etager på lygtepælene, mens den nedre afstand over jorden på 2,30 m. stadig skulle overholdes, hvilket synlige tommestokke viste, at der blev holdt øje med.

Valgreklame har også fundet ud i det åbne land. Her er det hegn og bigballer der er det mest brugte til at placere bannere på.

Det kandidaterne – og deres hjælpere ikke nåede lørdag fortsatte de med søndag og i dagene efter.

Kandidater tror mest på valgplakater og bannere som virkemiddel
Ud fra antallet af valgplakater og bannere, så er det fortsat et af de virkemidler som kandidaterne tror mest på. Både i kampen om de personlige stemmer, men også for at minde vælgerne om, at man skal huske at stemme den 18. november.

Socialdemokraterne kunne oplyse, at de havde 100 frivillige på gaderne i lørdags for at sætte mere end 2.500 plakater op i 50 byer i Vesthimmerland.

Venstre kunne oplyse at de alene i postnummer 9640 havde 1.000 plakater til lygtepælene. Hertil kommer flere hegnsbannere i det åbne land samt lejede lysskilte.    

Valgplakaterne gør det ikke alene
Men valgplakaterne gør det ikke alene. Nu skal de enkelte kandidaters mærkesager også frem. Det ses bl.a. med valgannoncerne og indlæggene i denne avis, men også valgmøderne, hvor der kan spørges mere specifikt ind til mærkesagerne og deres betydning for Vesthimmerland.

For med kun tre uger til valgdagen er det nu, at kandidaterne skal i gang med at kæmpe om vælgernes kryds!.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.