Valgkamp indstillet i Vesthimmerland grundet coronasmitte

VESTHIMMERLAND: Torsdag fik borgmester Per Bach Laursen og resten af byrådet den besked, at byrådsmedlem LiseLotte Lynge fra Dansk Folkeparti var smittet med corona.

Da kandidaterne i den seneste tid har været meget samlet til vælgermøder rundt omkring i kommunen, så har byrådets politikere solidarisk besluttet at indstille valgkampen indtil videre, oplyser borgmester Per Bach Laursen til P4 Nordjylland, fredag morgen.  

Selv har han været til samme vælgermøde som LiseLotte Lynge i tirsdags. En retvisende PCR-test for borgmesteren kan derfor først tages lørdag. Han vil spændt afvente resultatet for sig selv og sine medkandidater til kommunalvalget.

Alle håber, på negative testresultater så valgkampen kan genoptages – og ikke mindst at man kan være fysisk tilstede på den spændende valgnat, natten mellem tirsdag og onsdag, hvor der skal forhandles og peges på borgmester, viceborgmester og formænd for udvalgene i Vesthimmerlands Kommune. I værste fald kan disse forhandlinger komme til at foregå virtuelt.      

Forhandlingerne starter, når alle stemmer i Vesthimmerland er talt op. Borgerne skal som bekendt stemme på tirsdag den 16. november i tidsrummet fra kl. 8-20. Alle stemmer vil være talt op et par timer efter at valgklokken har rundet valget af.

           

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.