Unge på ferielejr på Vesterbølle Efterskole

VESTERBØLLE: Hver sommer arrangerer Ungdommens Røde Kors ferielejr for unge på Vesterbølle Efterskole. Det er en ferielejr for 50-60 udsatte unge, der trænger til en pause fra en svær hverdag.

De unge er rykket ind på efterskolen i denne uge, og der venter dem fællesskab, oplevelser og sjove aktiviteter.  

Størstedelen af budgettet dækkes af deltagerbetaling, som primært bliver betalt af lokale Røde Kors afdelinger, som betaler en fast pris for de unge, de sender på lejr. Men alle ture, oplevelser og forkælelse kommer fra andre kilder, som eksempelvis donationen fra LB Foreningen som er ejet af et forsikringsselskab. 

-Vi er meget glade for den flotte donation fra LB Foreningen. Den giver os mulighed for at kunne give de unge nogle flere oplevelser og forkælelse, når de kommer på lejr hos os. Her får de fællesskab, oplevelser og møder nærværende frivillige, som ser og forstår dem. For mange er det deres eneste ferie, siger Sarah Monrad frivillig lejrleder på UngOp.

I LB Foreningen er man begejstret for at kunne være med til at støtte sommerlejren.

-Sommerlejre for udsatte børn og unge betyder meget for den enkelte. Her kan de få oplevelsen af fællesskab og oplevelser, som de ellers er afskåret fra. Det rammer direkte ned i vores ønske om at fællesskaber, der løfter den enkelte. Vi er meget glade for at kunne være med til at hjælpe med at sætte fokus på netop det med denne donation, siger Natascha Worre Ambjørn, delegeret i LB Foreningen og medlem af uddelingsrådet i Region Nordjylland, der overrakte donationen sammen med sin meddelegerede Brian Fjeldrad Johansen.

UngOp er en af 4 ungelejre under Ungdommens Røde Kors og henvender sig til børn over 14 år. Ferielejrene tager hvert år imod de unge som til dagligt ikke passer ind i de normale rammer eller hvis familier ikke har ressourcer til at give dem en normal sommerferie. På ferielejr hører de til, og de møder andre unge som dem selv.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.