Unge har tænkt nyt til Farsø Rådhuscenter

FARSØ: I de seneste uger har vi her i avisen fulgt HEG elever som har udført en caseopgave fra virkeligheden. Casen har været ideer til at tiltrække flere kunder til Farsø Rådhuscenter.

Hvad skal der være i de tomme lokaler?
I januar blev der skabt en kontakt mellem Farsø Rådhuscenter og HEG i Aars om udarbejdelse af ideer til de tomme lokaler i Farsø Rådhuscenter samt at gøre eksisterende butikker mere attraktive i forhold til fremtiden og de unges ønsker til nye butikker.

Som introduktion til opgaven var butiksindehaver og medejer af Farsø Rådhuscenter, Jørgen Højrup Jensen på HEG i Aars, hvor han holdt et oplæg for godt 120 unge mennesker. Eleverne fra HHX og EUX blev inddelt i 33 grupper af 4 prs.

Mange kreative forslag
Jørgen Højrup Jensen bad eleverne om at tænke ud af boksen og bruge deres fantasi, komme på nye og anderledes ideer til, hvad de kunne tænke sig i centerets tomme lokaler, og hvad der specifikt kan give dem lyst til at handle lokalt i byen.

-Og man må sige, der kom mange kreative forslag. Ideerne spændte fra alt lige fra de helt store butikskæder som Joe & the Juice, H&M og Søstrene Grene til kreative værksteder, Fitness World og et bowlingcenter, som kræver meget store lokaler, fortæller Jørgen Højrup Jensen, der har studeret alle gruppers forslag.

Derudover ønskede flere ny café/restaurant. Alle sammen gode og spændende ideer, selvom flere af dem ikke harmonerer med størrelsen af de tomme lokaler i centeret og byens indbyggertal ift. kundegrundlag. Men jeg bad jo selv eleverne om at komme med de forslag de kunne tænke sig. Desuden var der gode forslag til, hvordan de eksisterende butikker kan tiltrække flere unge til centeret.

Også en pejling fra kunderne
I forrige uge var der ”fernisering” på oplæggene i den tidl. skobutik i centeret. Herefter var der åbent i 4 dage, hvor kunderne kunne stemme på deres favoritter. 125 kunder stemte med 3 krydser hver… i alt 375 tilkendegivelser. Farsø Rådhuscenter har dermed fået en pejling fra kunderne om hvilke forslag eller elementer man bør arbejde videre med.   

Et sjovt og givende projekt
Jørgen Højrup Jensen fortæller, at det har været et sjovt projekt. Det har været fedt at mærke energien fra de unge. Og jeg føler bestemt, det har været en sjov udfordring for dem at få stillet en opgave, som drejer sig om en rigtig og jordnær “case” fra deres eget lokalområde. Jeg synes i hvert fald, det har været inspirerende og spændende at se deres entusiasme og tilgang til opgaven.

Jørgen Højrup Jensen synes også det er meget sjovt at se den måde de unge tænker i forhold til hans egne tanker. Min personlige drøm for centeret er umiddelbart at få en boghandler og en skobutik tilbage i centeret. Det er butikker, vores kunder virkelig mangler og snakker om på daglig basis. Vi kunne også bruge en lille garn- og hobbybutik, måske kombineret med en af de andre butikker. Men det er så bare mig, der tænker ud af boksen her. Desuden vil det være optimalt, hvis Super Brugsens store lokale omdannes til enten bibliotek, så det frigiver mere plads i kommunens administrationsbygning i Farsø, eller det bliver til et aktivitetscenter for seniorerne i byen, som nærmest er vokset ud af deres nuværende lokaler i Klubhuset på Dr. Ingrids vej. Der er faktisk rigtig mange gode muligheder for fremtiden.

I mandags var Jørgen Højrup Jensen tilbage på HEG for at kåre gruppen der kom med det bedste oplæg.

Det var gruppe 31, der kom med forslag til hvordan de tomme lokaler i centret bliver fyldt.  

Her er det bedste oplæg til Farsø Rådhuscenter

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.