Underskriftsindsamling og protestbanner mod VE-planer

VESTER HORNUM: Gruppen ”Grøn omstilling med omtanke”, der har udspring i Vester Hornum, har op til sidste uges borgermøde i Dronning Ingrid Hallerne, sat gang i en underskriftsindsamling.

Forud for borgermødet i torsdags i Dronning Ingrid Hallerne samlede gruppen ”Grøn omstilling med omtanke” underskrifter fra bekymrede borgere.

Formålet er at sætte fokus på gruppens bekymringer over de planlagte vedvarende energianlæg (VE-anlæg) i området.

Underskriftsindsamlingen blev indledt ved købmanden i Vester Hornum. Torsdag blev den udvidet til området foran Dronning Ingrid Hallerne i forbindelse med borgermødet i Farsø.

Fortsætter underskriftsindsamlingen
Ifølge ”Grøn omstilling med omtanke” fortsætter underskriftsindsamlingen. Der er endnu ikke fastsat en slutdato, ligesom det endnu ikke er besluttet præcist, hvornår underskrifterne bliver afleveret til Byrådet.

Det ligger dog fast, at underskrifterne skal afleveres, inden Byrådet skal tage politisk stilling til planerne.

Nyt protestbanner ved Hornumbro
Ud over underskriftsindsamlingen har gruppen også opsat et nyt protestbanner ved Hornumbro-rundkørslen. Banneret står ved siden af den solcelleattrap, som har været placeret på stedet siden oktober 2024, hvor den første høring om VE-anlæggene fandt sted.

Det fem meter lange banner blev først færdigt efter borgermødet, og blev derfor opsat ved rundkørslen fredag. Planen var egentlig, at banneret skulle have været med til borgermødet i Farsø for at skabe yderligere opmærksomhed om protesten mod VE-planerne.

/cf

LÆS om planerne her, som de blev fremlagt på borgermødet den 20. august 2026

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.