Ullits skole fejrer 50 års jubilæum

ULLITS: Den 1. august var det 50 år siden at Ullits centralskole blev taget i brug. Et jubilæum der naturligvis skal markeres nu hvor det det nye skoleår er startet, således at både nuværende og tidligere elever og lærere kan deltage i festlighederne.

I forbindelse med Ullits skoles 50 års jubilæum vil både nuværende og tidligere eleverne gå et par festlige dage i møde. Bl.a. kan 3. klasse, som ses her på billedet, glæde sig til på tirsdag, hvor de sammen med resten af skolens elever kan se frem til et jubilæumsarrangement, hvis indhold lærerne har valgt skal være en overraskelse.

Jubilæet vil blive fejret på behørig vis på henholdsvis fredag og tirsdag.  

Selve jubilæumsdagen vil blive fejret på tirsdag i skoletiden, hvor skolens nuværende elever vil blive overrasket med et hemmeligholdt arrangement, som gerne skal være en god overraskelse for skolens 136 elever.

Men allerede idag lørdag vil jubilæet tage sin start. I eftermiddag vil skolen nemlig være åben for tidligere elever og andre som har haft en tilknytning til skolen i løbet af de seneste 50 år. Her vil der være mulighed for at gense sin gamle skole og se hvilke forandringer skolen har gennemgået gennem de 50 år med tilbygninger, nye klasseværelser, fællesrum m.v.

I aften vil der blive afholdt en jubilæumsfest i Ullits minihal, hvor foreløbigt 260 tidligere elever og ansatte har tilmeldt sig, heriblandt nogle som i dag er bosiddende i udlandet og som vil rejse hertil både fra USA og England for at deltage i jubilæet.

 

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: