Ullits Skole besøgte Stenaldercentret

ULLITS: I dag tog mellemtrinnet fra Ullits Skole en tur til Stenaldercenter Ertebølle.

Denne gang var de heldige med vejret. Strålende solskin lige fra morgenstunden. 

Her startede de med en rundvisning på hele centrets område. Fantastisk flot område. Derefter var de delt ind i tre forskellige hold, som alle kom igennem -bueskydning, arbejde med naturmaterialer og sejltur i eger. Det hele var en rigtig stor succes. Der blev gået til den med krum hals alle steder. 

Efter middagspausen stod det børnene frit for at gå rundt i hele området og prøve kræfter med alle de forskellige aktiviteter. Ved” Kan du trække dit bytte hjem” fandt børnene ud af, at det godt kunne betale sig at samarbejde. Tilsammen kunne de trække en stor sten, som vejede 900 kg. Det passer godt med skolens motto, som er ”Tilsammen kan vi mest”. 

Eleverne kom hjem med mange store oplevelser.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: