Udgravning: Middelalderfolk boede rundt om søen i Farsø

FARSØ: Ligesom stenalderfolket udviste en forkærlighed for Ertebølle ved fjorden, så tyder meget nu på at middelalderfolk så sig varme på søen i Farsø.

Der kendes en hel del til Farsø fra 1800-tallet som dyrlægefamilien Jensen, herunder Johs. V. Jensen og Thit Jensen, levende har skrevet om.

Nu viser udgravninger ved søen i Farsø at der er ny historie om Farsø, som ligger langt tidligere.  

Dødis sø
Søen i Farsø er opstået efter sidste istid som et dødissø, og er derfor som et vandreservoir, et meget naturligt sted for mennesker at slå sig ned.

Den hidtidige historie lyder, at navnet Farsø er kendt første gang i 1175 som navn på søen og på den landsby, der lå vest for søen. Det som vi i dag kender som Vestbyen. Farsø betyder søen ved vejen. Farsø kirke er opført et par år senere i ca. 1180 men imidlertid øst for søen.

Hvem var de første beboere
Perioden er derfor interessant, og stiller spørgsmål ved hvem der egentlig var de første beboere i Farsø.

Lige nu er der en forundersøgelse i gang ved Søvej – også kaldet ”trekanten”, hvor der er planer om at bygge boliger ned til søen.

Tydelige spor af middelalderbebyggelse
Her blev der i sidste uge gjort interessante observationer af Vesthimmerlands Museum.

Arkæolog Andreas Bo Nielsen fra Vesthimmerlands Museum fandt tydelige rester af middelalderbebyggelse.

-Jeg har fundet stolpehuller, der stammer fra en 2-3 huse med grøfter om, der på den tid indhegnede husene og blev brugt som afvanding. Husene har en størrelse på 20 meter i længden og 6 meter i bredden.

Der har ligget 2-3 middelalderhuse på arealet, som kan dateres til omkring år 1.000 altså slutningen af vikingetiden – starten af middelalderen.

Fandt også noget ved Sundhedens Hus
Der er en vist begejstring i stemmen fra Andreas Bo Nielsen, der fortæller at man har haft en formodning om at finde noget. Det skyldes, at man for to år siden i forbindelse med forberedelserne til Sundhedens Hus ved Højgårdsvej – altså nord for søen, også fandt stolpehuller, men slet ikke så tydelige som syd for søen.

Boede hele vejen rundt om søen
Spørger man Andreas Bo Nielsen om man kan forestille sig at der har ligget huse hele vejen rundt om søen, så siger han ja. Og han uddyber:

-På den her tid skal man forestille sig, at søen var større end den er i dag. I dag er der ca. 75 meter ned til søbredden fra de fundne bebyggelser, dengang kun ca. 50 meter. Søen blev brugt til at fiske i, blødgøre hør til at lave tøj af, vaske tøj i og bade i. Søens vand var dog ikke drikkevand.

Husene er temmelig store, hvilket betød at der boede flere generationer i husene, og det altså ikke var et nomadefolk.

Meget tyder på at der har været huse hele vejen rundt om søen i middelalderen. Så også dengang var det attraktivt at bo ved søen i Farsø.

Omkring år 1.000
Hvis Andreas Bo Nielsen foreløbigt skal datere stolpehullerne, siger han omkring år 1.000 – altså i slutningen af vikingetiden og starten af middelalderen.

Museumsloven kræver barmarksprojekter undersøgt
Selvom fundene ikke ligger så langt under jordoverfladen, kun ca. 30 cm, har Andreas Bo Nielsen alligevel haft en minigraver til at hjælpe sig med at gøre observationerne.

I 2002 fik man en ny museumslov, hvori der tages større hensyn til kulturarven. Det betyder, at hver gang der er planer om et barmarksprojekt, så skal arkæologerne forbi for at lave en forundersøgelse.

Det er det Andreas Bo Nielsen har været forbi for at lave.

-Bygherre har i dette tilfælde tilkaldt os forud for byggestart, hvilket er fornuftigt, fordi vi under alle omstændigheder ville kigge forbi for at undersøge undergrunden. Hvis byggeriet var gået i gang med disse fund, kunne vi kræve byggestop, fortæller Andreas Bo Nielsen.

Slots- og Kulturarvsstyrelsen beslutter om der skal udgraves
Den videre proces er nu, at Andreas Bo Nielsen behandler de data (observationer, opmålinger, foto) han har gjort. Herudover laver han et budget for udgravning. Begge dele indsendes til Slots- og Kulturarvsstyrelsen med henblik på en vurdering i hvilket omfang der skal udgraves. Udgravningerne skal betales af bygherre. Udgravningerne ved Sundhedens Hus beløb sig til kr. 180.000.

Alt efter omfanget af udgravning kan byggestart på området forventes i midten af 2025.

Men under alle omstændigheder kan Andreas Bo Nielsen allerede nu fortælle, at der venter en ny spændende fortælling om Farsøs historie, som vil blive afrapporteret senere.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: