Udeliv- By Night appellerede til børnefamilier – FOTOS

FARSØ: Som der var lagt op til med Farsø Handelsstandsforenings nye tiltag ”Udeliv i Fokus”, der fandt sted fredag aften, så skulle særligt børnefamilier præsenteres for udendørs aktiviteter.

Hele tre pladser blev taget i brug – ligesom midtbyen var afspærret for trafik, således at alle kunne få fuldt udbytte af aftenen, der sågar var tilsmilet af et flot sommervejr.  

På pladsen foran Torvet 1 havde ”Cafe Lille Torv” slået sig ned med helstegt pattegris, således at alle kunne blive tanket op med energi til hele aftenen. Den populære ret er efterhånden blevet synonym med mange spisende gæster på Torvet, ligesom man kender det fra Hot Sommer mandagene i juli.  

 

Derfor var der også mange der indfandt sig til spisetid omkring kl. 18.00. Og endnu flere – især børnefamilierne, indfandt sig efter spisetid hvor der for alvor kom gang i aktiviteter og udstillinger.

På græsset ved siden at Lille Torv var der henholdsvis trækture på pony og bungeerun. På Store Torv fulgte endnu flere aktiviteter som golf, bueskydning, snitteværksted, MTB, kajaksejlads og flere bålsteder, som man også forbinder med udelivet.  

På pladsen foran Farsø Rådhuscenter mod Søndergade kunne man møde en høg, en schweizerhund, stikke hænderne i følekasser og høre mere om skydning.  

Aftenen bød også på et opgaveløb for børn, hvor 12 poster var anbragt rundt omkring i Farsø midtby.    

Mens aktiviteterne fandt sted, kunne man også gå på aftenhandel, hvor butikkerne lokkede med farsdagsgaver, studentergaver – og som vejret lagde op til denne aften, nyt sommertøj og sko.    

            

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.