U11 Drenge med 2 sejre og nye drikkedunke

FARSØ: Farsø Håndbold Klub’s U11-drenge har været i aktion to gange i den forgangne uge.

Første kamp blev spillet mandag aften på udebane mod Løgstrup. 1. Halvleg blev en tæt affære, der endte 9-9. Fra 2. halvlegs start lukkede debuterende Rasmus Bystrup af i målet, der betød Farsø kom foran 15-9 med 10 min tilbage. U11 drengene ender med at vinde 17-14 efter en god kamp. Alle markspillere kom på tavlen i sejren, hvor der var gode præstationer hele vejen rundt.

Søndag formiddag tog drengene hjemme imod Skive fh 2 hjemme i Dronning Ingrid Hallerne. Farsø vandt 16-12 efter 9-6 ved pausen.

Træner Kim Bertelsen fortæller: -En dejlig dag at være træner. Stor ros til drengene for en fantastisk kamp mod et godt hold. Ved ikke hvad jeg er mest imponeret over: Vores nye håndboldspillere der allerede er nået så langt, eller de “rutinerede” som tager stort ansvar og viser de “nye” vejen. Men er i hvert fald meget stolt af drengene. Ingen nævnt ingen glemt. Der er et stort sammenhold på holdet og altid god tone spillerne i mellem. Det er en fornøjelse at være med til.

Håndboldklubbens hovedsponsor, Den Jyske Sparekasse, havde op til kampene doneret nye drikkedunke til samtlige af klubbens spillere og U11 drengene var de første til at tage dem i brug.

Det er i sig selv ikke noget nyt at hovedsponsorens navn er at finde på drikkedunkene i Farsø HK, men tidligere har der været et sæt dunke knyttet til de forskellige hold. I disse tider er det ikke en brugbar løsning at man opererer med fælles drikkedunke og løsningen har hidtil været at man selv har medbragt sin egen dunk. I den forbindelse har Den Jyske Sparekasse valgt at donere nye drikkedunke til samtlige spillere for på den måde bidrage til at undgå unødig smittespredning. Samtidig er specielt ungdomsspillerne meget tilpasse med at de nu også fremtoner ens med drikkedunke.


Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: