U-10 drenge fra FUIK vandt bronze til Vildbjerg Cup

FARSØ: I sidste uge deltog FUIK’s U-10 drenge for første gang til Vildbjerg Cup. De startede torsdag ud med at vinde deres første puljekamp over Espergærde med 5-0. Fredag spillede de to kampe, hvor de vandt over henholdsvis SFB fra Svendborg med 5-2 og Roskilde med 4-3.

Resultaterne betød, at drengene tog 1.pladsen i puljen og gik videre til 1/8-dels-finalen lørdag mod OKS fra Odense. Kampen blev vundet med 3-0. Kvartfinalen blev spillet samme eftermiddag mod Herlev, hvor resultatet blev 5-2 i FUIK’s favør – efter at drengene havde været bagud 2-0.

Så var de spændte spillere (og forældre!) klar til semifinalen søndag morgen mod B1903. Det blev desværre endestationen for drengene, som tabte 3-8 til de senere guldvindere – et stærkt hold med måske kommende FCK-stjerner! De viste dog god moral i bronzekampen mod LKB Gistrup, hvor alle spillerne gav det sidste de havde i sig. De fik oprejsning for nederlaget i semifinalen og hjemtog bronzemedaljerne med en 3-1 sejr efter at have ført 2-0 ved halvleg.

Det var en flok trætte, men stolte, spillere, trænere og forældre, der drog hjem igen søndag eftermiddag efter 7 kampe på 4 dage med 6 sejre og kun eet nederlag. Et veloverstået Vildbjerg Cup og en flot debut til drengene!

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.