Turismepulje støtter græsrødder

VESTHIMMERLAND: VisitVesthimmerlands Turismepulje – også kaldet Samarbejdspuljen – har til formål at støtte turismeudviklingen i Vesthimmerland. 

Der kan søges puljer af kr. 5.000, kr. 10.000 eller kr. 25.000 pr. ansøgning.

I løbet af februar og marts måned har VisitVesthimmerland modtaget ansøgninger til puljen.

-Vi er blæst bagover de innovative og udviklingsprægede projekter, puljen har modtaget. Vi er så glade for at se, hvordan turismeerhvervet ønsker udvikling og anderledes tiltag i destinationen, som kommer såvel turisterne som turismeaktørerne til gode i form af godt samarbejde, nytænkning og kreativitet, siger en begejstret turistdirektør for VisitVesthimmerland Jimmi Petersen.

8 ansøgninger til puljen
Turismepuljen modtog 8 ansøgninger og alle opnåede tilsagn til Advisory Board mødet, der fandt sted i torsdags. Nogle ansøgninger opnåede et mindre tilsagn, end hvad der var ansøgt, da der i denne omgang var forsøgt at imødekomme alle ansøgninger i så stor grad, som muligt. Hele puljen på 50.000 kr. blev delt ud. 

Advisory Board uddeler tilsagnet
Advisory Boardet er VisitVesthimmerlands rådgivningsorgan og består af repræsentanter fra turismerhvervet i Vesthimmerland. Advisory Boardet var ligeledes meget begejstrede for ansøgningerne og udtaler bl.a., at: – Det er fantastisk, at man gennem disse økonomiske tilskud kan være med til at gøre en forskel for arrangementer, events og nye samarbejdsprojekter samt at støtte græsrødderne i Vesthimmerland.
 

FAKTA:
Disse projekter har modtaget tilsagn fra Turismepuljen:
Løgstør Golfklub: Short Game Bane
Vesthimmerlands Museum: Levende formidling på Aggersborg
Farsø Handelsstandsforening: Hot Sommer
Glenholm Vingård: Hestevognskørsel
Ertebølle Strand Camping: Vandre- og løberuter i og omkring Ertebølle
FarsøForan: Colorama Plads/Torvet 1 – Ekstern facilitator
Den Gamle Foderstof: Markedsføring af Den Gamle Foderstof
Erik Sønderby/26 kunstnere: Åbne atelierdøre i Løgstør

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.