Turismen i Himmerland vokser gennem samarbejde

TREND: Forleden havde Destination Himmerland samlet ca. 60 turismeaktører og samarbejdspartnere til årets Partnerskabsdag 2025. Årmødet fandt sted på Vitskøl Kloster.

Formålet med Destination Himmerlands årlige Partnerskabsdag er både at præsentere partnerskabsprogrammet for 2026, men ligeledes at give indsigt, inspiration og netværk – og i år var ingen undtagelse. Eftermiddagen bød på inspirerende oplæg fra bl.a. Nikoline Nielsen, Vestjysk Marketing, der gav deltagerne indsigt i, hvordan forskellige kundetyper reagerer på markedsføring og oplevelser.

VisitDenmarks Markedschef for Norge, Hege Fredlund Hoff, præsenterede nye analyser af nordmændenes rejsetrends – og pegede på potentialet for at tiltrække flere norske gæster til Danmark.

Derudover var fire turismeaktører på banen for at berette om lokale succeshistorier. De lokale stemmer var Dorthe Lund (Sommer i Pakhuset, Hobro), Mette Christensen (Casa Jada i Hvalpsund), Jesper Nielsen (Aars Handel) og Jørgen Kaare (Øster Hurup Strandlaug), der delte erfaringer om samarbejde, udvikling og skabelsen af nye oplevelser.

De mange oplæg understregede, hvordan turismeindsatsen i Himmerland spænder bredt – fra strategiske satsninger til helt konkrete projekter, hvor lokale aktører sammen skaber liv i byer og langs kyster.

-Turismen er ikke et isoleret anliggende – den succes, der er i én virksomhed, afhænger ofte af alt det omkringliggende: naturen, bylivet, spisestederne og de oplevelser, der giver gæsten en grund til at komme – og blive. Når vi samarbejder, skaber vi resultater, som ingen af os kunne opnå alene. Turismeprojekter og lokale tiltag betyder meget for turismen i Himmerland, fortæller Johanne Bugge, destinationsdirektør i Destination Himmerland.

Fælles fortællinger og synlighed på tværs
Et af højdepunkterne på dagen var oplægget fra Destination Himmerlands marketingteam, der kunne fortælle om et år med markant vækst på de sociale medier. Væksten skyldes både populære events som Midgårdsormen samt en fokuseret indsats på at skabe flere videoer, stærkere fortællinger og samarbejde med lokale partnere. Samarbejdet har bl.a. været omkring international pressedækning i form af besøg af udenlandske journalister og influencers, ligesom danske influencersamarbejde og fælles online annoncering er med til at øge kendskabet til Himmerland som feriedestination.

Lokale projekter med stor betydning
Destinationen kunne også berette om en rekordstor sæson for de 105 Info Spots, som fungerer som lokale knudepunkter for gæsteinformation og inspiration. Efterspørgslen på materialer som Ferie i Himmerland-magasinet, kortmateriale og lokalbrochurer har været stor, og indsatsen fortsætter i 2026.

-Info Spots er et stærkt eksempel på, hvordan lokale kræfter og frivillige sammen bidrager til at give gæsterne en endnu bedre oplevelse. Når vi møder gæsterne dér, hvor de er, skaber vi relationer, som giver lyst til at udforske mere. Det er i mødet med lokale mennesker og oplevelser, at Himmerland virkelig viser sit særkende, sagde Johanne Bugge.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.