Tulipanhaven 2 rykker frem i køen 

FARSØ: I sidste uge havde Økonomiudvalget i Vesthimmerlands Kommune ansøgningerne fremme til grundkapitalindskud som bevilliges til boligselskaber. Det skyldes, at al grundkapital – på nær et mindre beløb, egentlig er øremærket frem til og med 2025.

Grundet de p.t. høje materialepriser er flere projekter blevet sat på pause indtil videre. Det giver kommunen mulighed for at ændre på rækkefølgen af udbetaling af grundkapital, uden af de allerede godkendte projekter, mister deres indskud.

Farsø Boligselskab og Vegger Tømrer- og Snedkerforretning er klar til at gå i gang med at opføre Tulipanhaven 2 på Belmaflexområdet på Tulipanvej i Farsø. Det kommer til et ligge lige overfor den nuværende Tulpanhaven

Det har givet fornyet håb for Farsø Boligselskab, der ønsker at opføre en Tulipanhaven 2 med 36 boliger på Tulipanvej.

Man kan nu komme frem i køen og ikke være nødsaget til at vente til 2025 eller senere.  Projektet er nemlig beskrevet og Vegger Tømrer – og Snedkerforretning, som ejer grunden på Tulipanhaven og samtidig er bygherre, er klar til at gå i gang.       

Allerede tidligere i år prioriterede økonomiudvalget dette projekt, og nu gør man det igen. Det betyder dog ikke at grundkapitalen kan udbetales allerede i år, for den skal på kommunens budget 2023.

Farsø Boligselskab og Vegger Tømrer- og Snedkerforretning ApS glæder sig over, at der nu er kommet skub i tingene.  Det skal ingen hemmelighed være, at man har følt sig lidt forbigået, fordi andre boligselskaber har reserveret grundkapital mange år frem i tiden.

-Så er det ikke let at komme til, selvom vi længe har stået klar med projektet, fortæller indehaver af Vegger Tømrer- og Snedkerforretning, Ole Christensen.

Belmaflexbygningen, der har stået tom i flere år, efter virksomheden blev solgt, rives nu ned for at give plads til nye almen-boliger på en attraktiv beliggenhed i Farsø.

Der er venteliste til den nuværende Tulipanhaven 1, og da Farsø Boligselskab havde interesse i en Tulipanhaven 2 på Belmaflexgrunden, så var jeg naturligvis klar til at hjælpe videre, både med opkøb af grunden og som bygherre, fortæller Ole Christensen.

-Jeg håber vi kan gå i gang med byggeriet i foråret 2023. Jeg har aftalerne på plads med lokale håndværkere, og vi kan holde prisen. Indtil da skal den tidligere Belmaflex bygning rives ned, og de i alt 15.000 m2 grund gøres klar til opførelse af boligerne. 

Dette er plantegningen for det 15.000 m2 store område, der får 18 huse med to boliger i hver.

Der er planlagt opførelse af 18 stk. 1-plans lav-energihuse med to lejemål i hver. Alle har carport – ligesom der vil være el-ladestander til hver bolig.  Der vil desuden være fælles affaldssortering, fælleshus og fællesareal.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: