Af: Birgitte Sørensen, Kandidat for Danmarksdemokraterne til KV25 i Vesthimmerland
Annexvej, Haubro
I januar måned samlede vi over 1000 mennesker til åbent hus hos Vesthimmerlands Maskinstation. Her deltog Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne. Der var både landmænd, børnefamilier og folk fra egnen, der bekymrede sig om fremtiden i Vesthimmerlands Kommune.
Selv om der var god stemning til vores åbent hus, så var der også alvorlige snakke. Og jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg havde håbet, at Regeringen og ikke mindst Venstre havde besindet sig i forhold til at tromle en CO2-afgift igennem. Vel at mærke en afgift, vi påfører vores landbrug som det eneste land i verden.
Det er stadig en tudetosset ide at lægge en afgift på et erhverv, der allerede arbejder på at omstille sig. Men det er ekstra tudetosset, fordi vores landbrug allerede er mere klimavenligt end en række af de lande, vi konkurrerer med.
Venstremanden Asger Christensen, der selv er landmand, har lagt sit eget klimaregnskab frem for sin gård. Når Asger Christensen producerer en liter mælk, så udleder han 0,91 kilo CO2. Når hans polske kollega producerer det samme, så udleder han 1,44 CO2 pr. liter mælk.
Hvorfor er det så lige, at vi skal gøre dansk mælk dyrere at producerer? Den helt forudsigelige konsekvens bliver, at flere danske forbrugere vil købe deres mælk fra Polen eller andre lande.
Det er i hvert fald ikke for klimaets skyld, at den ikke bliver produceret i Vesthimmerlands Kommune. Siden aftalen blev indgået, har vi presset på for at få de reelle konsekvenser frem i lyset. Det skulle man tro var nemt, når alle dem, der indgik aftalen, var ih og åh så stolte af den.
Men det var næsten umuligt. Men til sidst fik vi med møje og besvær kastet lidt lys over en lille del af aftalens konsekvenser. Og hold nu fast. Verdens samlede udledning af CO2 vil falde med hele 0,0044 procent på grund af aftalen.
0,0044 procent. Det er åbenbart vigtigere end de arbejdspladser, der ligger i Vesthimmerlands Kommune og de andre landdistrikter i Danmark, og som vi nu mister. Alt det vi har kæmpet for i Vesthimmerlands Kommune og elsket i generationer.
Hvor mange arbejdspladser, der skal nedlægges for en fuldstændig marginal effekt for klimaet, må vi til gengæld ikke vide. Vi kan simpelthen ikke få svar på, hvor mange job, der forsvinder i landbruget og ifølge industrierne. For det går jo ikke kun ud over den enkelte landmand. Det er også smeden, elektrikeren og den lokale tømrer, der risikerer at blive ramt, når landmanden drejer nøglen om.
Derfor blev det også nogle meget korte forhandlinger, Danmarksdemokraterne havde med regeringen om den grønne trepart. For selvfølgelig vil vi ikke være med til at gå enegang i verden og indføre en skadelig afgift. Slet ikke, når det hele sættes i værk med bind for øjnene. Jeg møder af og til folk, der spørger mig, hvorfor lige præcis landbrugets arbejdspladser er så vigtige for Danmarksdemokraterne. Jeg synes, at det er et godt spørgsmål. Mit svar er, fordi det er livsnerven i Vesthimmerlands Kommune. Det er det, som vi lever af. Jeg ved ikke med jer. Men jeg tror på at spise hver dag, det er kommet for at blive.