Tridag for skoleelever fandt sted for 7. gang

FARSØ: I dag deltog Farsø Skoles elever fra 0 til 8. årgang, skolens specialklasser samt 0 til 6. årgang fra Ullits skole, som omfatter Ullits og Hvalpsund elever i tridagen på Farsø Stadion.

Det var 7. gang tridagen blev afholdt for de sammenlagt 600 elever, og også denne gang i flot sommervejr, som fik eleverne til at give udfordringerne en ekstra skalle.

4-7. klassetrin deltog i et triathlon, som bestod af 300 m. svømning i Farsø Svømmehal, 18 km cykling og 4 ture på kilometerstien på stadion, hvor der også var mål.

De ældste elever startede således fra morgenstunden med at være de første i vandet i Farsø Svømmehal.

3. årgang stillede også op til triatlon men på de halve distancer.

På Farsø Stadion sørgede kammerater for at heppe på de sidste løbsmeter inden målstregen blev passeret.

De yngste elever i 0. og 1. klasse sluttede sig til tridagen sidst på formiddagen for at løbe 15 minutter på cindersbanen på Farsø Stadion. Samtidig kom de sidste elever fra 2. klasse i mål efter at have cyklet 9 km. og løbet 2. km.

Der blev trådt godt i pedalerne på cykelstrækningen omkring Farsø.
For samtlige elever på tridagen passerede man målstregen i løb på cindersbanen på Farsø Stadion.

Selvom det er 9 år siden, at Tridagen blev afholdt for første gang, så var det i dag 7. gang at Tridagen blev afholdt. I 2020 blev den helt aflyst, og i 2021 afviklet som et duathlon uden svømning. Ikke fordi elever og skolerne ikke ville, men grundet corona.

Ideen opstod for 10 år siden
Tridagen er opstået på baggrund, af foreninger og skole for 10 år siden satte sig sammen for, at afholde sportslige events. De lod sig dig inspirere af initiativgruppen bag Cold Hawaii og på den baggrund blev Tridagen og Flugten til Hvalpsund til året efter. Begge stævner afholdes stadig den dag i dag indenfor samme uge – og for begge stævners vedkommende, er der tale om triatlon på henholdsvis børne- og voksen niveau.

Farsø og Ullits skoler har altid været en del af Tridagen, men i det oprindelige oplæg var der lagt op til at alle skoler i hele Vesthimmerland skulle afholde Tridag samme dag. Måske dette kan tages op igen.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: