HVALPSUND: Sidste år blev en helt perfekt 10. jubilæumsudgave af tristævnet ”Flugten til Hvalpsund” afviklet. 293 deltog ud af max. deltagerantallet på 300, og vejret på dagen var perfekt trivejr.
-Skal vi ikke satse på det samme for 11. udgaven ?, lyder det fra Mads Nyrup fra organisation ”Flugten til Hvalpsund”.
Udsolgt for længst og på en dag
Deltagerne er der allerede styr på, for stævnet var udsolgt allerede 7. oktober sidste år, og det skete endda på kun en dag!. Det vil dermed kun være de deltagere som af en eller anden årsag bliver forhindret i allersidste øjeblik og ikke dukker op i Hvalpsund, der bringer deltagerantallet ned.
Kom og vær tilskuer til stævnet
Men man behøver ikke være deltager for at få en særlig oplevelse. Har man endnu ikke været tilskuer til ”Flugten til Hvalpsund”, så opfordres man til at blive det.
Det er i den grad et spektakulært syn når flere hunderede triatleter – fordelt på 2 heat, tager startspringet fra Færgen Marys bovport i Limfjordens vand ud for Hvalpsund.
Som tilskuer skal man placere sig langs Fjordvej ved skiftezonen, hvor deltagerne vil passere adskillelige gange i løbet af stævnet. Men også mange andre steder langs med ruterne vil det være godt at placere sig for at heppe, for det vil deltagerne helt sikkert sætte stor pris på.
Hvalpsund og omegn tages i brug
“Flugten til Hvalpsund Triathlon” er et kvart distance triathlonstævne og er det eneste af sin slags med start fra færge. Den præcise distance lyder på: 950 meter svømning, 46 km cykling og 10,5 km løb
Efter starten fra Færgen Mary, svømmes der de 950 m. mod lystbådehavnen, hvor der efter skift fra våddragt til tørt cykeltøj venter 46 km. cykling forude på Louns Halvøen. Til sidst skiftes cykelsko ud med løbesko og 10,6 km venter i Hvalpsund by inden mål på Fjordvej.
/cf


