HVALPSUND: På søndag er Farsø Tri & Trim for 3. gang vært for kvart distance triathlonstævnet ”Flugten til Hvalpsund”.
“Flugten til Hvalpsund Triathlon” er et kvart distance triathlonstævne og er det eneste af sin slags med start fra færge. Den præcise distance lyder på: 950 meter svømning, 46 km cykling og 10,5 km løb
Det første år havde stævnet 170 deltagere, som sidste år steg til det dobbelte, nemlig 287. Indtil nu er det foreløbigt 242 der har tilmeldt sig dette års stævne og man regner med fyldt deltagerliste nærmende sig de 300 deltagere igen.
Farsø Tri Trim håber naturligvis på flot sommervejr, som vil sige ca. 20 grader, overskyet vejr og let vind. Sidste år foregik stævnet i bragende solskin og over 20 grader, hvilket gav selv de mest garvede deltagere kamp til stregen. 198 gennemførte.
Efter starten fra Færgen Mary, svømmes der de 950 m. mod lystbådehavnen, hvor der efter skift fra våddragt til tørt cykeltøj venter 46 km. cykling forude på Louns Halvøen. Til sidst skiftes cykelsko ud med løbesko og 10,6 km venter inden mål på Fjordvej.
Der er skiftezone og mål på Fjordvej.