Trend samlede justitsministeren og 600 andre – FOTOS

TREND: Mange har sikkert tænkt, justistsministeren kommer til Trend for at holde båltale. Det er da ligegodt ”Sørens”, hvordan har Sommerhusforeningen i Trend mon fået den aftale i stand?.

Svaret er ganske simpelt, justitsminister Søren Pape Poulsen er selv sommerhusejer i Trend og det er øjensynligt et område han holder meget af at slappe af i sammen med familie og venner.   

Fra Søren Pape løde det –  Jeg er jo en del i København, som jeg er nødt til at være, men ud over Viborg hvor jeg bor, så nyder jeg altså meget at komme her i vort sommerhus i Trend. 

 

Søren Pape Poulsen holdt en god tale om traditioner, at samles og det at være dansk. En særlig tak gik til de originale iværksættere der er med til at holde vort samfund i gang og de mange frivillige ildsjæle der gør noget for andre mennesker.  

Her er et uddrag af talen: 

-Det er skønt det er midsommer og sikke en sommer vi har haft indtil nu. Og det her handler om tradition. Skt. Hans aften – en af mange traditioner vi jo har i Danmark. Jeg er helt sikker på at mange af jer her har Sankt Hans Aften som en tradition på en eller anden måde. Jeg elsker traditioner Traditioner det er minder. Det minder en om hvor man kommer fra. Det minder om hvad man har med sig. På hvilken grund man står og hvad der betyder noget for en. 

I min barndom var det fast kutyme at alle de gårde der lå rundt omkring på skift samledes ved hinanden for at fejre Sankt Hans. Der var grill, der var hygge og for os børn en fantastisk tid og en tradition som vi holdt meget af.  

Traditioner er det der siger rigtig meget om danskheden. Det at være dansk og det vi står på og det vi har med os. Det synes jeg er værd at værne om. Vi skal huske at værne om de traditioner vi har. Især nu i en foranderlig verden, hvor verden er blevet mindre og hvor vi med et klik på PC’en finder ud af hvad der foregår på den anden side af verden og hvad der foregår tæt på os. Vi får ny viden hele tiden. Vi lever i en verden hvor vore unge mennesker aldrig før har været klogere og mere vidende end de er i dag. Og i en verden, hvor man skal forholde sig til en stadig strøm af informationer og skelne om de er sande eller falske, er det godt at have traditioner at stå på.  

Jeg er helt sikker på at alle der står her har minder om Skt Hans. Hvad de har prøvet Skt Hans aften. Måske har vi vores bedste Skt. Hans Aften til gode?. Det er der ikke nogen der ved, men Skt. Hans er noget ganske særligt.  

I Holger Drachmanns sang hedder det ”Hvert sogn og hver by har sine hekse og trolde”. Jeg synes vi skal hylde vore hekse og trolde i den form de er originaler. Det er originaler der gør noget særligt for vores samfund. Det er bedre at være en ordentlig original end en dårlig kopi. De er énere. Dem skal vi give plads til. Give plads til forskelligheden i vores samfund. Det her land lever af gode ideer. Vi lever af folk der engang – og i fremtiden får gode ideer. Gør det smart, er iværksætter. Grundfos begyndte i en kælder i Bjerringbro. I dag giver den virksomhed brød på bordet for tusindvis af medarbejdere og deres familier. Og så giver det noget helt andet – nemlig rent vand i hele verden.  

Vi skal også påskønne vores ildsjæle – vore frivillige der giver liv til vore foreninger og sikrer vi har nogle gode aktiviteter. Der nogen der skal gå foran. Det er sjældent at ting sker af sig selv. Det er dejligt, at vi kan nyde nogle ting, der hvor vi bor, fordi der er nogle ildsjæle der gør noget særligt for andre mennesker. Det er ikke fordi de skal have tak for det eller fremhæve sig selv, men fordi de bar gerne vil gøre noget for fællesskabet og for andre mennesker. Og vi kender alle sammen nogen der brænder for noget. Der gør noget for unge mennesker, der gør noget for idrætten, der gør noget for seniorerne, der gør noget for et plejehjem, der gør noget i grundejerforeningen og sådan er der mange, mange flere. Og det kræver jo at vi bakker dem op. Det kræver jo vi siger dem tak. Jeg har selv fornøjelsen af at give et lille bidrag til frivillighed. I min hjemby Viborg har vi noget der hedder ”søndagskaffe” for ældre mennesker. Det er en frivillig forening der søger for at koordinere værtsfamilier, kørsel m.v. Det eneste man skal gøre som værtsfamilie er en eller to gange om året er at åbne sine døre.  

Det jeg vil sige er, at når noget kommer fra hjertet fra en frivillig betyder det meget mere end penge og alt mulig andet, når folk sætter pris på det de gør.  

Vi står på tærsklen til sommerferien. Nogle har den måske allerede, så er det jo dejligt vi skal opleve de her lyse aftener. Det er bare det jeg elsker ved Danmark. Vejret er ikke altid perfekt. Vi har dog haft det fantastisk i år. Men de her lyse aftener, hvor vi sidder ude. Vi sidder sammen med familie og venner. Flere generationer er sammen – og det kan måske endda være at de alle sammen i 10 minutter lægger mobilen væk. Bare være sammen og ikke tænke på noget som helst andet. Sidde oppe i sommerhuset. Alle er på besøg. Der gang i grillen. Jeg har tit tænkt på, at når vi alle sammen heroppe i sommerhusområdet i Trend tænder op i grillen, så er der ikke mange andre steder i landet hvor dødt dyr bliver til mad i løbet af så kort tid. Men det er jo bare skønt at vi kan have sådan en tid. Sommer giver bare godt humør. Og vi skal altså huske det gode humør alle sammen. Jeg har været i mange lande og set mange ting og det gør mig bare endnu mere taknemlig for at få lov til at være og leve her i dette skønne land.

Med den glæde og det gode humør ønsker jeg jer alle en glædelig Skt. Hans og ikke mindst en rigtig tryg sommer, lød det fra justitsminister Søren Pape Poulsen i Trend.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: