STISTRUP: Christina Møller Eriksen og Carsten Nørgaard som er de nye ejere af Farsø Fjord Camping har haft et forrygende forår med mange besøgende og mange aktiviteter for børn og voksne.
Den kommende weekend bliver også travl, idet der er hele 2 aktiviteter at se frem til.
Fredag aften afholder aktivitetsudvalget bankospil i Café Hygge hvilket plejer at samle rigtig mange mennesker. Bankospil er for campisterne men også for gæster udefra.
Lørdag eftermiddag er der kræmmermarked på pladsen. Det gratis kræmmermarked er ligeledes for campisterne men også for gæster udefra.
-Så der er mulighed for at købe det man lige står og mangler eller sælge det ”guld” man ikke længere har brug for, lyder det fra Bodil Holm, fra campingpladsens aktivitetsudvalg, der står bag weekendens to aktiviteter.
Bodil Holm opfordrer samtidig gæster til at gå en tur og se den dejlige campingplads, eller sidde og nyde lidt godt på terrassen ved Café Hygge.
/cf
