Tragisk ulykke: Mor og to børn omkommet i brand

ØSTRUP: Nordjyllands Politi blev natten til mandag kl. 04:29 alarmeret til en brand i et hus i Østergade i Østrup.  

Ved Politiets og brandvæsenets ankomst til stedet var stuelejligheden fyldt med røg. Ved søgning med røgdykkere i huset blev der fundet tre livløse personer, som blev forsøgt genoplivet. 

Alle tre omkom og det er efter alt at dømme røgforgiftning der har kostet dem livet

Der er tale om en kvinde på 35 år og hendes to børn, en dreng på fire og en pige på syv år. Hele mandagen pågik der tekniske undersøgelser af ejendommen for at komme nærmere årsagen til branden og den kraftige røgudvikling.

– Der er dog intet der tyder på, at der er sket en forbrydelse. Vi anser det alene som en tragisk ulykke, siger Carsten Straszek, der er efterforskningsleder ved Nordjyllands Politi.

Vi afventer svar på de retsmedicinske undersøgelser og på brandundersøgelsen, som Nationalt Kriminalteknisk Center varetager. Først når de er afsluttet, har vi et grundlag for at udtale os nærmere om denne tragiske hændelse, lyder det videre fra Carsten Straszek.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.