VESTRUP: Med hjælp fra Vestrup Skoles Støtteforening fik Vestrup Skole og LBO lige op til skoleferien lavet en trafikbane i skolegården.
Banen er lavet med hajtænder, rundkørsler og fodgængerfelt og sågar en (lege) el-ladestander. Desuden er der malet en basketbane og andre legeområder op i skolegården.
Line Norup fra Sparekassen Danmark var på vegne af deres fond i Himmerland forbi for at donere de resterende kr. 23.500 som Vestrup Skoles Støtteforening manglende til det nye skolegårdsprojekt,
Resten af projektet, er støttet af Østrup Fonden samt de penge elevrådet selv har kæmpet i hus.
-Glæden som børnene har af denne bane og hvordan de udfolder sig er fantastisk at være vidne til. Der er mulighed for både leg, læring og øvelse i trafiksikkerhed. Børnene har også været ret gode til at beskrive, hvor fedt de syntes det er blevet, lyder det fra formand for Vestrup Skoles støtteforening, Annemette Arent.
/cf