Tradition: Flotte træsejlskibe sejlede tæt forbi Hvalpsund – FOTOS

HVALPSUND: Idag kunne man observere de 59 træskibe i årets Limfjorden Rundt langs Limfjordkysten fra Rønbjerg og til spidsen af Louns Halvøen.

Ikke alle skibe var i konkurrence på den sidste etape, da de var udgået på tidligere etaper. Men flot så det ud, da alle skibe havde vind i sejlene.  

De skibe der vakte mest opsigt var naturligvis de store 3 og 2 masters skonnerter. Det træskib der passerede først ved Hvalpsund var skoleskibet Fulton.  Det var i år ikke en del af kapsejladsen, men deltog alligevel traditionen tro i Limfjorden Rundt.

Skibene havde mange tilskuere fra både Sundsøre og Hvalpsund siden

Som man også kunne se, så deltog også en del kuttere i sejladsen. De var indskrevet som følgebåde, og altså ikke deltagere i kapsejladsen.

Det viser, at alle træbåde uanset størrelse og antal master, kan deltage i Limfjorden Rundt og kan begejstre.

Et stort sejlskib bremser ikke bare op for en færge. Derfor måtte Færgen Mary sejle ”slalom”” da træskibene i Limfjorden Rundt lørdag middag passerede strædet mellem Hvalpsund og Sundsøre hvor færgen har sin rute

I Hvalpsund var fascinationen meget tydeligt, for på strækningen langs Hvalpsunds nye promenade var folk og biler linet op. Andre gik sig en tur i det lune sensommervejr og tog opstilling på molen ved lystbådehavnen og fiskerihavnen eller tog solnedgangspladsen og broerne i badeanlægget i brug, for at komme så tæt på skibene som muligt.       

/cf

FAKTA: Limfjorden Rundt 2024
Er nordens største træskibssejlads
Lagde lørdag den 14. september ud på sidste etape(Fur – Skive) fra Fur kl. 10 med afsejling hver 10 minut.  

Havde 59 deltagere. Udenfor kapsejladsen deltog skoleskibet Fulton. Fulton som er en 3 masters skonnert sejlede forrest. Kapsejladsen havde desuden 6 følgebåde

Flere 3 masters skonnerter udgik på de tidligere etaper, så det var kun Loa som har base i Aalborg der sejlede hele vejen med til Skive. Loa måtte dog udgå på 2 etape. Så ingen af de 3 masters skonnerter gennemførte hele Limfjorden Rundt      Deltagere:
3 masters skonnert: 4 – 1 gennemførte
Skonnert klassen over 45 brt: 5 gennemførte alle etaper
Skonnert – Galease 25-45 brt: 14 – 10 gennemførte alle etaper
Jagt og Kutter 15-25 brt: 9 deltagere – alle gennemførte
Både og. kutter under 15 brt: 17 deltagere – 10 gennemførte alle etaper
Gaffelrig: 5 – alle gennemførte alle etaper
Bermudari : 4 – 3 gennemførte alle etaper

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.