Tøsetur i sund sags tjeneste

FARSØ: Søndag den 6. juni er det atter tid for piger, damer og fruer at finde løbesko eller cykel frem til 3. udgaven af Lions Tøsetur, arrangeret af Farsø kvindeklubben Lions Club – Thit Jensen.

Søndag den 6. juni skal kvinder i Farsø og omegn ud at løbe eller cykle i en sund sags tjeneste

Tøseturen er blevet en årligt tilbagevendende begivenhed med mange vesthimmerlandske kvinder som deltagere – og flere kommer til, for kvindeløb er populære og oppe i tiden. 

De to første år, har Lions Tøsetur udelukkende henvendt sig pedalkraft på cykel, men i år vil der blive udvidet med løbekraft også, idet der er tilrettelagt en 5 km løbsrute igennem Farsø by, der naturligvis også kan tages i rask gang med start og mål på Store Torv i Farsø Bymidte.

Cykeldistancerne bliver, ligesom tidligere, på 11, 17 og 36 kilometer, som også alle har start og mål på Store Torv. Ruterne kan cykles i eget tempo, enten som solist eller som hold. Den længste distance starter kl. 10.00 og herefter vil der gå en halv time imellem tøserne på de øvrige ruter bliver sendt af sted.

På alle ruterne vil der være depoter med vand og frugt, ligesom der vil være samaritervogn på cykelruterne for at bistå såvel ryttere som cykler, der måtte have behov for det.

Når kilometerne er tilbagelagt på såvel hjul som til fods, venter der i mål flotte præmier og blomster til vinderne på hver distance samt til det største hold. Der udtrækkes yderligere præmier på løbsnumrene. 

Men i mål venter der også en hyggestund med en let anretning akkompagneret af et musikalsk indslag.. 

Overskuddet fra Lions Tøsetur går til 2 lokale sorggrupper, nemlig Vesthimmerlands Sorggruppe og ”Børn i Sorg” v. Jes Dige.         

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: