Tøjeksperten bygger om

FARSØ: – Det er nu herreafdelingen hos Tøjeksperten på Nørregade 2, der står for tur for en omforanding, fortæller indehaver Jens Røshmann, med tommestok og boremaskine indenfor rækkevidde.

Jens og Steffen er ved at måle op til de nye hyldemeter i butikkens herreafdeling

 

Det er flere vægkvadratmeter det drejer sig om, forklarer Jens Røschmann, mens han viser tegningen for den nye herreafdeling. Først og fremmest bliver disken flyttet ud i lokalet og nærmere butikkens indgang mod Nørregade. Dernæst bliver prøverummene rykket ud fra væggen og ud i rummet. Dermed bliver der mulighed for at præsentere tøjudvalget på en langt bedre måde end tidligere, siger Jens Røschmann, der også fortæller at nyt lys og særlige søjlehylder med indbygget lys vil gøre sit til at præsentere tøjet bedre.

 

Ombygningen vil finde sted de næste 14 dages tid, men det skal ikke afholde herrerne fra at kigge forbi. Der vil nemlig blive ekspederet habitter, skjorter, bukser m.m. som normalt.              

 

”Dit lokale klædeskab”, som Tøjeksperten i Farsø også kalder sig, sørger for, med få års mellemrum at forny sig. For tre år siden var det dameafdelingen som fik den store foryngelsestur og der forinden butiksfacaden og ungeafdelingen.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: