Tina og Carl Jørgen inviterede til Musik i teltet  

GEDSTED: I lørdags inviterede Tina og Carl Jørgen Madsen, personerne bag Madsen Udlejning på Præstevejen ved Gedsted for anden gang til ”Musik i Teltet”.

Der var adgang til teltet fra kl. 11.00 og en time senere var der teltbuffet, så bunden var lagt til mange timers god musik forude.

Kendt dansk dansemusik
130 personer kom fra start af og som dagen og aftenen gik stødte en del flere til. På musikprogrammet var kendt dansk dansemusik. Man kunne således nyde en øl og eller en swing-om til klassikere som ”I en lille båd der gynger” og Dybbøl mølle maler helt af helvede tid”.

Ud over at lytte til danske klassikere af bl.a. John Mogensen var det også muligt at få en swing-om på dansegulvet.

Lørdag aften sluttede af med Sussi og Drengene.

Ideen opstod i Skagen
Ideen til Musik i teltet opstod, da Tina og Carl Jørgen for nogle år siden oplevede orkestret Keinstein i Skagen, der spiller danske numre på den hårdrockede måde, altså som Europe eller ACDC 

-Dem må vi da have til Gedsted, synes parret.

Med eget sted på præstevejen, teltudlejning, borde og bænke, så var opgaven lige til at gå til.

Som tidligere indehaver af bodegaen Onkels Bodega i Gedsted have Tina styr på det praktiske omkring booking og beværtning. Og med gode kontakter til GFI Gedeskægs komiteen i Gedsted var hjælperne i baren også på plads.

Musik i teltet kan ikke lade sig gøre uden samarbejdet med lokale GFI, der betjener baren og madteltet.

Kom godt fra start
Arrangementet kom godt fra start og derfor blev det gentaget igen i år, dog ikke med Keinstein, de kommer først igen til næste år, hvor 3. udgaven af Musik i Teltet finder sted.

Med Musik i Teltet vil man gerne have folk, glæde og god stemning.

Vil også gerne vise stedets festlokaler frem
Med ”Musik i Teltet” vil parret også gerne vise stedets festlokaler frem. De kalder det Præstevejens Forsamlingshus, hvor det er muligt at afholde alt lige fra runde fødselsdage til barnedåb og bryllup.

Parret besluttede efter at Tina havde afhændet bodegaen efter corona, at indrette festlokalerne på gården som Carl Jørgen havde købt i år 2000 for at drive sin vognmadsforretning fra adressen.

Men da Tina og Carl Jørgen mødte hinanden for 17 år siden blev det Madsen Udlejning og for 4 år siden et forsamlingshus.

Forsamlingshuset lægger også lokaler til spisearrangementer med musik som Tina og Carl Jørgen arrangerer. Indtil videre har arrangementerne mest gæster fra Gedsted og Aalestrup egnen, men de vil gerne gøre dem mere kendt.      

I det daglige er det Carl Jørgen der klarer det praktiske omkring Madsen Udlejning mens Tina arbejder som lærer på Bjerregrav Friskole.                       

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.