Tilpassede holdspil

FARSØ: I dag blev der afholdt en workshop i Dronning Ingrid Hallerne, hvor temaet var ”Tilpassede holdspil”.

Workshoppen var arrangeret af ”Bevæg dig for livet – senior” i samarbejde med Sundhedscenter Vesthimmerland og blev afholdt af Center for holdspil og sundhed fra Københavns Universitet.

Alle med interesse for planlægning og afholdelse af idræt til blandt andet den ældre befolkning var inviteret. Deltagerne spændte derfor vidt fra fysioterapeuter fra sundhedscentret til foreningsfrivillige blandt andet fra Blære og Strandby.

Dagen bød på en masse inspiration og øvelser i praksis, og alle fik redskaber med hjem, som de fremover kan gøre brug af i egen praksis enten som fagperson eller frivillig.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: