FARSØ: Efter 10 år, så kunne Thit Jensen langt om længe indvie sine egne gemakker i forfatterhuset på Søndergade 48, hvor hun nu er flyttet sammen med sin bror Johannes V. Jensen.
Deres søskendeforhold har ellers været præget af brud og bånd, hvilket også har været årsagen til, at ingen hidtil har turdet at ”sætte dem i stue sammen”.
Men de to søskende har som forfattere og samfundsdebattører en langt større betydning end deres personlige stridigheder. På Johannes V. Jensen og Thit Jensen Museet har de to støtteforeninger således besluttet at lægge de to søskendes stridsøkse i graven og i stedet grave dybere med formidling og fortolkning af deres liv og værker som har gjort dem landskendt – ja sågar verdenskendt.
Deres kærlighed til deres barndomsegn er uomtvistelig intakt for begges vedkommende, og den vil det fælles museum i deres barndomsby også værne om og bygge videre på som et prædikat for Farsø.
Over 100 gæster til indflytterfest
Thits indflytterfest blev fejret i lørdags, hvor et godt stykke over 100 gæster havde tilmeldt sig festen. Flere var der ikke plads til, selvom forholdene på museet er blevet betydelig større efter udvidelse og ombygning.
En dag vi har set frem til
Formand for Johannes V. Jensen og Thit Jensen Museets bestyrelse, Hans Støttrup, der for ti år siden var med til at tilskynde at få de to søskende under samme tag sagde bl.a. i sin tale:
– Det er en dag vi længe har set frem til. Åbningen marker nemlig afslutningen på en lang museumshistorie her i Farsø, som tog sin begyndelse i 1957. Kort tid efter Thit Jensens død dette år sørgede hendes arving Agda Arden for at effekter fra dødsboet blev overdraget til Farsø Kommune. Og kommune forpligtede sig så til at udstille dem på passende måde. Det blev starten på Thits Mindestue som siden da er blevet placeret på skiftende adresser her i byen. Thit var derfor den første af de to søskende som fik sit eget museum i Farsø. Først mange, mange år senere i 1991 blev byens nobelpristager beæret med sit museum, indrettet i hans fødehjem i smedehuset. Det er det gamle hus ud til hovedgaden. Det havde i en kort periode forinden været hjemsted for netop Thits Mindestue. Så da Thit flyttede ud af Smedehuset, så flyttede Johannes ind. Tiden dengang var ikke til at etablere et bofællesskab. Først nu, mere end 60 år efter deres død har det været muligt at finde dem under samme tag.
Mange parter har været involveret
Jeg skal naturligvis sige tak til de mange parter der har gjort det muligt og realisere planerne om det nye fælles museum. Tak til dem hvis indsats vi står på skuldrene af. Det er Lions Club, de to gamle støtteforeninger for Thits Mindestue og Johs. V. Jensen Museet. Uden deres engagement og vedholdenhed, så havde den her dag ikke været mulig. Og en stor tak til vores museumsleder Peter Hørup som ved en beundringsværdig indsats de seneste måneder har sørget for at vi i dag kan slå dørene op til nogle interessante udstillinger med nye digitale formidlingsformer. Og endelig også stor tak til mange parter der har ydet økonomisk bidrag til dette projekt.
Museet skal ikke forlige de to søskende
Hensigten med det nye museum er ikke er at forlige de to søskende eller fred og harmoni. Tværtimod skal de i en museumssammenhæng stå i deres egen ret. De var to stærke og temperamentsfulde personligheder som havde svært ved at gå i takt andet end hvis de selv svingede taktstokken. Og begge satte de deres præg på det danske kulturliv i det 20. århundrede. – Hun med sine historiske romaner og sin revolutionerende kamp for det frivillige moderskab og han med sit formidable forfatterskab, der indbragte ham Nobelprisen og placerede Farsø på det litterære verdenskort. Konflikterne mellem de to søskende skal ikke fejes ind under gulvtæppet. De flytter med ind i det nye museum. Og her skal de o søskendes komplicerede had og kærlighedsforhold bidrage til at skabe en dynamisk institution som fører deres tanker og visioner ind i nutiden. Og selvfølgelig skal museet ligge i Farsø. For selvom de tidligt forlod byen, så slap det vesthimmerlandske landskab og den vesthimmerlandske blæst aldrig sit tag i dem. Deres opvækst her i en usædvanlig dyrelægefamilie blev den hovedstol de flittigt brugte i deres forfatterskaber.
Unik historie med potentiale
Med det nye museum kan vi nu i Farsø fortælle denne unikke historie om to kunstnere der voksede op i samme familie for ca. 140 år siden. Det er en historie der rækker langt ud over Vesthimmerland. Den har i en museumssammenhæng det der skal til for at blive en attraktion for kultur og turister fra nær og fjern. To vidt forskellige farverige hovedpersoner, masser af fascinations- og identifikationskraft for begge køn. Og uanede muligheder for fordybelse i flere dimensioner for både unge og ældre. Det er et potentiale vi i den kommende tid skal udnytte. Til gavn for museet, for Farsø og det Vesthimmerlandske kulturliv.
Stor indsats fra Hans Støttrup
Borgmester Per Bach Laursen, der stod for klipningen af den røde snor forinden sagde: – Da jeg for 10 år siden kom i kommunalpolitik var der en ting som jeg dvælede ved, nemlig en bestyrelse der arbejdede på et fælles museum fordi man havde brug for at flytte de to søskende sammen. Det var der politiske tanker til. Og nu står vi her i dag. Man tænker 10 år, det var dog godt nok lang tid. Men det kan man godt forstå at det skulle koste mere en rå kapital for at få det til at lykkes. Det har kostet blod sved og tårer at komme hertil. Det ved formanden Hans Støttrup. Jeg vil derfor gerne sige en speciel tak til dig Hans, for uden din indsats havde dette aldrig lykkedes, og det er kun lykkedes med godt og konstruktivt samarbejde.
Formand for Thits Valkyerier, Inge Yde Frederiksen havde også stor ros til Hans Støttrup.
– Det er helt fantastisk Thit og Johs V. har fået et helt nyt museum og vi Thits Valkyrier har formået at holde liv i hendes mindestue og har fortalt om hende og hendes forfatterskab og foredragsvirksomhed. Men det er ikke vores firtjeneste at vi står her i dag. Den tilfalder først og fremmest formanden for Johs.V. jensen Museet, Hans Støttrup som i årevis har kæmpet for at skaffe midler. Vi glæder os meget til vores fremtidige samarbejde. Forhåbentlig glæder de to forfattere sig også hinsides over sammenlægningen. I hvert fald fornemmede Thits nevø Andreas Arden at hun i sine allersidste leveår var ked af at der aldrig fandt en forsoning sted.
Familiemedlemmer også med til fest
Med ved indvielsen var begge hovedpersonerne repræsenteret af familiemedlemmer. Johannes V. Jensens barnebørn Gorm Jensen samt børnebørnene til Thit Jensens nevø, Holger Arden, Hans Arden og Birrethe Arden, som er det tætteste man kommer på en slægtning af Thit, da hun aldrig selv fik børn.
Festdagen havde også festtale af professor Anne-Marie Mai og himmerlandsk spillemandsmusik, inden de nye fælles lokaler kunne tages i besigtigelse.
