FARSØ: I dag tog Team Concordia Himmerland Forsikring opstilling i forhallen til Farsø Rådhuscenter.
Da halvdelen af det 14 mandag store team lige for øjeblikket kører etapeløb i Kina og de resterende kører dagsløb eller er på træningsophold, så var det i lørdags folkene omkring holdet som var mødt op i Farsø.
Det var holdeejer og manager Mogens Kristensen, holdejer Karl William Carlsen, salgs- og sponsorchef Annette Troelsen Sørensen og fotograf og webredaktør Sven Erik Sode, der med bil, cykel, merchandise og ikke mindst med stor velvillighed til at fortælle om det lokale cykelhold, mødte frem.
Meget har ændret sig
Mogens Kristensen fortæller at der sket meget med Team Concordia Himmerland Forsikring indenfor de fire år, hvor det har kørt som continental hold. I dag er det meget professionelt, hvilket også trækker de gode ryttere til. Gode ryttere giver også flere sejre. For fire år siden vandt holdet i alt 5 løb. I år til dato har holdet vundet 12 løb, hvor alle løb sågar ikke er talt med. Det har naturligvis givet større opmærksomhed til fordel for både holdet, men også holdets sponsorer, fortæller Mogens Kristensen.
Også Mogens Kristensens opgaver har ændret karakter gennem årene. For år tilbage så man de tre holdejere Mogens Kristensen, Karl William Carlsen og Thomas Just med mange praktiske opgaver, såsom at arrangere, koordinere, have kontakt til pressen, være materialeansvarlig og i sågar i færd med at stille hegn og telte op.
– Vi må se i øjnene, at arbejdsbyrden blev så stor, at vi i ejerkreds og bestyrelse behøvede aflastning. Alle har vi jo vores almindelige job ved siden af, siger Mogens Kristensen.
Hold omkring holdet
Det er derfor i dag i større omfang et hold omkring holdet til at tage sig af praktiske ting, og ikke mindst en sportsdirektør, Rene Wenzel, der tager sig af at sætte rytterne op til løb rundt omkring i verden.
Løb på hjemmebane er hjertebørn
Mogens Kristensen fortæller, at de to løb på hjemmebane; Himmerland Rundt og gadeløbet Himmerland Grand Prix dog stadig er hjertebørn for ledelsen, så der vil man stadig se de tre initiativtagere til Team Concordia Himmerland Forsikring i praktisk aktion.
Team Concordia Himmerland Forsikring vil man i øvrigt kunne se på landevejene i Vesthimmerland to gange i løbet af august, nemlig i forbindelse med Post Danmark Rundt og i forbindelse med Himmerland Grand Prix.