Sygehuspersonale går luciaoptog

FARSØ: 17 medarbejdere på Farsø Sygehus – hvor flere var mødt ind på deres fridag, holdt her til morgen traditionen i hævd, med et luciaoptog på sygehusets gange.

Lyset blev slukket på flere af gangene og alle døre til sengestuer blev åbnet, således at luciasang og julestemning kunne brede sig på sygehuset.

Særligt følelsesladet blev det, da luciaoptoget ankom til palliativ afsnit, hvor lys og stemmer bevægede sig igennem den mørkelagte gang.

Særligt følelsesladet blev luciasangen på sygehusets palliative afsnit.

Luciaoptoget er en tradition som startede for over 20 år siden. Det startede med lidt drilleri på operationsgangen, men er i dag en fast tradition hvor alle afdelinger på sygehuset deltager og får besøg af optoget.

/cf



Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: