Sygehus støtteforening ser frem til status

FARSØ: Bestyrelsen for Støtteforeningen for Farsø Sygehus valgte i foråret at udsætte den ordinære generalforsamling til efteråret, nærmere bestemt til på onsdag

-I den åbne del af generalforsamlingen vil borgmester Per Bach Laursen opdatere os på, hvordan kommunen bakker op om vores lokale sygehus.  Vi vil få en status på, hvor langt kommunen er med planlægning af nyt sundhedshus i Farsø. Der bliver mulighed for en drøftelse af, hvordan vi kommer videre omkring den manglende lægevagt.   Sundhedsudvalgsformand Palle Jensen har sagt ja til at være aftenens dirigent.  Så – der vil på alle måder være rig lejlighed til at lytte til toppolitiske udmeldinger og til overfor vore kommunale repræsentanter at komme med gode ideer for fremtiden, fortæller formand for sygehusets støtteforening Kirsten Moesgaard.

Også Støtteforeningen selv vil gøre rede for hvad den har arbejdet for og støttet i det seneste år.  

-Vi var så heldige i den forløbne sæson, at Jutlander Bank støttede foreningens arbejde med 60.000 kr. til anskaffelse af 2 infoscannere.  Det skylder vi en stor tak for, og den vil Støtteforeningens selvfølgelig specielt udtrykke i forbindelse med generalforsamlingen. Vi er også glade for alle andre bidrag og kontingenter til foreningens arbejde. Dem glemmer vi heller ikke at sige tak til, siger Kirsten Moesgaard og fortsætter:   

Støtteforeningens bestyrelse har i år bevilget en speciel badestol til den palliative afdeling.  Og, der blev også penge til – i samarbejde med Lions Club, at bevilge et beløb til indkøb af en benpressemaskine til brug for genoptræning af patienter på sygehuset.

Støtteforeningens bestyrelse ser frem til en god og informativ aften.

Vi håber, at mange vil komme og deltage både i generalforsamlingen og i den åbne del af aftenens program sammen med borgmester Per Bach Laursen, som finder sted på Hotel Farsø.

Vi udskød forårets generalforsamling på grund af COVID 19.  Restriktionerne er her stadigvæk. Generalforsamlingen vil derfor selvfølgelig følge de forskrifter, der er udstukket for sådanne forsamlinger, slutter Kirsten Moesgaard.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: