Svømmede 63,4 km

FARSØ: Farsø Svømmeklub afholdt forrige søndag sponsorløb. Det startede kl. 8.00, og sidste svømmer, Carl Emil Wetche forlod bassinet kl. 17.00 efter at have svømmet hele 12.500 m.

Det blev til sammenlagt 63,4 km for Farsø Svømmeklubs svømmere, da de forleden afholdte sponsorløb i Farsø svømmehal.

10 svømmere deltog, og de havde selv været rundt for at finde sponsorer hos butikker, virksomheder og familie. Sponsorerne kunne vælge at give et fast beløb, eller give et beløb pr. 100 m., som svømmeren tilbagelagde.

I alt svømmede de 10 svømmere hele 63,4 km, svarende til ca. 9.000 kr., hvilket er super flot klaret.

Svømmeklubben er meget taknemmelig for de mange sponsorers bidrag og alle svømmernes store indsats. Pengene går blandt andet til nye klubdragter til klubbens talent- og konkurrencesvømmere, samt til indkøb af nye træningsredskaber.

Næste arrangement hvor klubbens svømmere deltager i er Valle Cup i Vorbasse, som er et lidt utraditionelt svømmestævne, der løber over en hel weekend.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: