Sundhedens Hus i Farsø forbigået af Sundheds ministeriet

FARSØ: Det var til stor overraskelse og skuffelse for Palle Jensen, formand for Sundhedsudvalget i Vesthimmerlands Kommune, da han i fredags modtog meddelelsen

fra Sundhedsministeriet om at der i år ikke falder en eneste krone af til Vesthimmerlands to projekter for sundhedshuse, nemlig Sundhedens Hus i Farsø og Sundhedshuset i Aalestrup.

Særligt afslaget på midler til Sundhedens Hus i Farsø kommer helt bag ham.  

-Ud over, at vi selv synes at projektet lige fra start har været skræddersyet til Sundhedsministeriets pulje til Læge- og Sundhedshuse, så har vi også rådført os meget med ministeriet, således at såvel projekt som ansøgning falder helt i tråd med puljen.  

Ekstraordinært mange ansøgninger
Men det er åbenbart ikke nok, for ministeriet har i år modtaget ekstraordinært mange ansøgninger, nemlig 70, hvor kun de 38 har fået bevilliget penge.  

-Det er det der står i afslaget, at man har skullet vælge imellem rigtig mange ansøgninger og mange gode, deriblandt det fra Farsø, som så er sorteret fra i udvælgelsen, siger Palle Jensen.  

Men disse ord stiller ikke sundhedsudvalgsformanden tilfreds og gør ikke skuffelsen mindre. 

-For vi har gjort det ministeriet har bedt os om, men jeg har en fornemmelse af at projektet i sorteringsprocessen kan være røget fra på grund af manglende forhåndstilkendegivelser og lejeaftaler fra praksis, der kan have interesse i at flytte ind i huset.   

Håber sammenhæng og fællesskab lokker
M
en det håber han på en charmeoffensiv arrangeret af Vesthimmerlands Kommune den 21. maj i denne måned kan medvirke til. For alene i ydernummer Farsø skal der to nye læger til for at dække patientgrundlaget.  

-Ud over at jeg ved, at nye læger vil finde det attraktivt med et fagligt fællesskab i et nyt Sundhedens Hus, så er det i den forbindelse ikke uvæsentligt at påpege de funktioner på sygehusmatriklen i Farsø – som ligger lige ved siden af, som almen praksis kan gøre brug af, således der ikke indkøbes/etableres sådanne faciliteter i Sundhedens Hus, siger Palle Jensen  
 

Har søgt for anden gang
I 2018 valgte Vesthimmerlands Kommune at indsende et projekt for Sundhedens Hus i Farsø på kr. 42,5 mio., men det blev kun anerkendt med en brøkdel af beløbet nemlig kr. 2,197 mio., til finansiering af første år af etablering af Sundhedens Hus i Farsø. 


Efter rådføring med ministeriet, den manglende restfinansiering og pres på tid, valgte Vesthimmerlands Kommune i oktober sidste år at sende opstartspengene på 2,1 mio. kr. tilbage, med en forventning om, at man så måtte stå først i køen til støttebeløb i 2019.
 

Frem til marts måned i år har man således brugt tiden til at udarbejde en revideret og gennemarbejdet projektbeskrivelse med tidsplan for Sundhedens Hus i Farsø og sendte i marts en ansøgning afsted til Sundhedsministeriet på kr. 23,4 mio.
 

Det er denne ansøgning som ikke er kommet i betragtning, og som der altså kom afslag på i fredags.    
 

Afslaget er til drøftelse i Vesthimmerlands Sundhedsudvalg i morgen tirsdag.  
 

– Vi skal diskutere i udvalget og med forvaltningen hvad vi kan gøre. En udvej kan være at bede byrådet om pengene. Vi må forholde os til, om vi stadig vil det sundhedshus, og hvad vi så skal gøre for at få det, siger Palle Jensen. 

Men fakta er at Vesthimmerlands Kommune har afsat 2,6 mio. til Sundhedens Hus og det er det er det man lige nu har at arbejde med.
 

Desuden er der stadig to år tilbage af Ministeriets pulje til Læge- Sundhedshuse med 200 mio. kr. pr. år., så det kan være at der ryger endnu en ansøgning afsted til ministeriet.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.