Sukkerchok – en julegave til Farsø

FARSØ: Julegaverne regner over Farsø i denne tid. Først var der Pyrus torsdag aften og endnu flere gaver, da ”Mogens kommer forbi” og sammen med Farsø Handelsstandsforening skænkede et bestemt lokalt projekt et pengebeløb, som er indkom ved auktion af nogle varer fra Farsøs butikker. Mange unge vil nok sige, at julegaven først kommer idag søndag, når Danmarks ”girlband” nr. 1. optræder på Centertorvet.

I dag søndag optræder Sukkerchok i Farsø

De fleste kender nok historien om Sukkerchok – men alligevel ….

Sukkerchok startede med en sang; en sang der var så sjov og sexet, at den krævede noget helt specielt. Den skumle bagmand; Sukkerfar gik på jagt efter nogle helt specielle piger. Efter lang tids søgen og via mange omveje dukkede de 3 helt rigtige op og Sukkerchok var en realitet. Sangen der krævede noget helt specielt var debutsinglen ”Hvor som helst – når som helst”, som blandt andet blev en lande-plage på grund af Paradise Hotel, hvor sangen var titelsang!

Inden da, deltog Sukkerchok i det danske Melodi Grand Prix 2009 med sangen ”Det det”, og pigerne sluttede på en flot 3. plads. 

Sangen ”Kæmper for kærlighed” var det sidste vi hørte til Sukkerchok i forbindelse med deres deltagelse ved Melodi Grand Prix 2010. Lige efter grandprixet sagde sukkerchok farvel til Inez, den mørkhårede del af gruppen. Indtil Sukkerchok fandt en permanent afløser ”lånte” de den super seje sangsild Ditte Marie. Hun er blandt andet kendt som den altid festlige frontfigur i kopi-bandet ”Le Freak”.

I TV2s Go’ morgen Danmark blev der lavet en mindre talent-konkurrence for at finde det nye medlem. Blandt 50 piger blev vinderen Simone Cameron på 23 år, der til daglig er stylist og makeupartist og kalder sig ‘100 pct. ren og skær poppige’. – Jeg ville virkelig, virkelig ønske, at min kære mormor kunne se mig nu, sagde Simone efter sejren med henvisning til hendes nyligt afdøde mormor Etta Cameron. Den chokolade-farvede skønhed på blot 165 cm optrådte allerede samme aften med hendes nye band-kammerater, direkte i Go’ aften Danmark og Tivoli, hvor de præsenterede den nye single ”De 1000 drømmes nat”

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: