Af: Jannie Valentin Dexter Jakobsen, Byrådskandidat i Vesthimmerland, Radikale Venstre
Man kan ikke se det når man møder mig, men så snart jeg åbner munden, så er der noget ved min stemme som er anderledes end de flestes – jeg stammer. Det er noget, som jeg har gjort siden 6 års alderen. Nogle begynder at stamme fordi de bliver udsat for noget i deres liv, mens andres begynder ud af den blå luft. Det sidste skete for mig. Min stammen er varierende, hvor jeg skiftende har udtrækninger, blokeringer, gentagelser og ind i mellem også medbevægelser. Nogle dage stammer jeg stort set ikke, mens jeg andre dage ikke kan sige en sætning uden at jeg stammer. Det er især i stressede perioder og når jeg møder nye mennesker, hvor det er værst.
Der har været perioder i mit liv, hvor min stammen har været særligt udfordrende. Især i de mindre klasser i folkeskolen blev jeg mobbet, fordi jeg talte anderledes end andre. Også i mit voksenliv er jeg blevet set ned på af andre, hvor jeg er blevet fortalt at jeg ikke kan blive til noget. Det er noget som jeg for det meste af tiden har tacklet godt, da min nærmeste familie og venner altid har givet mig den bedst støtte. Jeg har derfor altid haft den indstilling, at ingen skal sige at mit talehandicap er en forhindring for det jeg vil i livet.
Jeg har siden 2000 været i kontakt med 3 talepædagoger, som har været af varierende karakter. Det var først ved den sidste talepædagog på Taleinstituttet i Aalborg, at jeg fik den rette vejledning. Her blev jeg anbefalet at deltage på et McGuire kursus. Kurset er internationalt anerkendt, men også ret intenst og egner sig derfor ikke til alle. Jeg tog på mit første kursus i 2017, hvor jeg var igennem 3 intense dage med andre stammere. Det tog både fysisk og psykisk på mig, men det var en oplevelse, som jeg ikke kunne have været foruden. Samtidig så jeg hvordan det virkelig ændrede andre stammers liv på få dage. Nogle som stort set aldrig har kunne få ord ud af deres mund, kunne endelig sige en hel sætning. Det rørte mig virkelig dybt at se den form for forvandling i et menneskes liv.
Samfundet i dag er desværre bygget op sådan, at vi alle skal være perfekte og bliver set ned på, hvis vi er anderledes. Det gælder i stor grad os, som har et handicap. Det er simpelthen noget vi skal livs. Jeg har et stort ønske om at nedbringe tabuer i forhold til borgere, som fx stammer eller er ordblinde. For ofte bliver det forbundet med lav intelligens, og det er en kæmpe misforståelse.
I Vesthimmerland, vil jeg arbejde for at de borgere som har et fysisk eller psykisk handicap får den rette hjælp og støtte, som de har brug for. For alt for mange strander i systemets labyrint af regler og rammer med det resultat, at hjælpen kommer for sent.
Vi skal have en målrettet social- og handicappolitik, hvor handicappede og social svage borgere sikres lige vilkår som alle andre borgere i Vesthimmerlands Kommune.
Lad os styrke området, nu.
