Støtteforening anerkender sygehuspersonale for patienttilfredshed

FARSØ: Personalet på Farsø sygehus har gjort det igen!. Med en patienttilfredshed på 97,2 % viser sygehuset i Farsø, at det fortsat er blandt de allerbedste sygehuse i Danmark at blive indlagt på, ifølge patienterne

Støtteforeningen for Farsø Sygehus kan ikke rose personalet på sygehuset i Farsø nok for det flotte resultat i den seneste patienttilfredshedsundersøgelse. Dette blev gjort officielt i torsdags i sygehusets kantine med tale og en symbolsk tak i form af en flaske rødvin til hver medarbejder.

Samme flotte resultat, opnåede sygehuset for øvrigt i forbindelse med den seneste patienttilfredshedsanalyse for to år siden, og det har sygehusdebat og tunge skyer over sygehuset i Farsø heldigvis ikke fået indflydelse på.         

Ud over patienterne har givet topkarakter til sygehuset, så ønskede sygehusets støtteforening i torsdags også at vise deres anerkendelse for det flotte resultat. Ved en samling i sygehusets kantine, lød der atter rosende ord til sygehusets personale fra Støtteforeningens formand Kirsten Moesgaard. Efterfølgende modtog hver enkelt medarbejder en flaske rødvin med den symboliske værdi, at de hver især har gjort deres ypperste og lagt deres hjerteblod i deres arbejde på sygehuset.       

Anerkendelsen til personalet på Farsø sygehus blev samtidig Kirsten Moesgaards sidste som formand for Støtteforeningen for Farsø sygehus. Som bekendt indtræder Kirsten Moesgaard i Regionsrådets forretningsudvalg fra den 1. januar, og for ikke at være inhabil i vigtige beslutninger der f.eks. vedrører sygehuset i Farsø, har hun valgt at overgive formandsposten til en afløser.   

På den ekstraordinære generalforsamling i Støtteforeningen torsdag aften blev Chr. Bach Iversen, Vester Hornum valgt som ny formand og Peter Møller, Farsø som suppleant.       

Kirsten Moesgaard er meget tilfreds med valget af Chr. Bach Iversen. Han har en fortid i Amtsrådet, hvor han også kæmpede sygehusets sag. Han har desuden i andre foreningssammenhænge betænkt sygehuset i Farsø      

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: